searchable_1112-1987..

-. 828 -
liseret og lærerne tilsvarende mere afhængige af ledelsesvurderin-
ger og -beslutninger.
Det er derfor en ganske logisk konsekvens, at lærerne dels identi-
ficerer sig mindre med funktionen, og i mindre grad arbejder over
-dvs reagerer i overensstemmelse med umiddelbare lønarbejderinter-
esser. Det er desuden ganske logisk, at de i højere grad end andre
lærere (og måske også i højere grad end de ville gøre, hvis de ar-
bejdede i deres oprindelige fag!) søger at få veldefinerede og af-
grænsede arbejdsopgaver, ønsker detailleret og stykvis "afregning"
af arbejdsforpligtelserne osv.
Lønniveauet, arbejdstidsnormeringen og arbejdspladsens organisa-
tion modvirker på denne måde udviklingen af nogle sider af lærer-
professionen, som er aldeles nødvendig: personligt engagement, in-
teresse for alle sider af skolens og elevernes liv, interesse for
udvikling og ændring af arbejdet osv.
Derfor vil det fremme udviklingen af gode lærerkorps og en løbende
pædagogisk og faglig udvikling, hvis lærerkvalificeringen knyttes
sammen med en mere grundlæggende organisationsudviklingsproces,
med ændrede samarbejdsformer, øget kollegial indflydelse på sko-
lernes ledelse m.v. Et ændret lønsystem, med en mere rimelig
grundløn og en større arbejdsmæssig dispositionsret inden for ram-
merne af den samlede arbejdsforpligtigelse, vil give skolerne bed-
re rammer for en sådan udvikling, men er naturligvis et anliggen-
de, som ikke kan løses på den enkelte skole eller blot af uddan-
nelsesmyndighederne alene.
2.2. Lærernes fagidentitet
Som antydet i figur 1 indgår tekniske skoler i det led i institu-
tionssystemet, som sikrer reproduktion og formidling af de syste-
matiserede erfaringer og færdigheder, samt den norm- og og kvali-
tetsbevidsthed som tilsammen udgør en profession, i de fleste til-
fælde et håndværksfag. Både skolerne og en stor del af lærerne de-
finerer sig ved denne fagidentitet.