searchable_1112-1987..

- 826 -
Der er naturligvis også modgående træk: for en række konkrete fag
er de ydre omstændigheder om arbejdet, dets rent konkrete form
osv. så langt fra basisfaget, at det er en meget stor omstilling i
sig selv. Og for en del grupper er løn- og arbejdsvilkår ikke sær-
lig gunstige sammenlignet med en alternativ beskæftigelsesmulighed
i faget: Tilsammen trækker dette i retning af udvikling af lærer-
selvforståelse.
En anden stor del af lærerne har uddannelser, som er overvejende
pædagogisk, eller som arbejdsmarkedsmæssigt er stærkt knyttet til
lærerprofessionen (seminarieuddannede lærere, cand.mag'er o.l.).
For dem er det lærerprofessionelle det vigtigste. Man må ikke o-
verse det faktum, at undervisning ved tekniske skoler for mange af
disse lærere opfattes som en fagligt mindre udfordrende og spæn-
dende opgave, og at de samtidig og undertiden pædagogisk oplever
den som højst utilfredsstillende - bl.a i kraft af det primære
lærefags "ideologiske" og psykologiske dominans både i skolernes
miljø og hos eleverne.
Skolernes begrænsede refleksion af sig selv som pædagogiske insti-
tutioner, er derfor stærkt medvirkende til to problemer:
Por det første en mangelfuld udvikling af en lærerprofessionel be-
vidsthed og holdning blandt store dele af lærergruppen.
Por det andet de meget stærke opdelinger og modsætninger mellem de
forskellige faggrupper som delvist kan antage skjult aggressiv ka-
rakter.
Det betyder dernæst, at det som kunne være en enormt positiv res-
source, nemlig at have forskellige lærergrupper med forskellig
baggrund, bliver udnyttet dårligt eller bliver til et problem og
at den pædagogiske selvrefleksion og den systematiske udvikling af
undervisningen får meget dårlige kår.
Udviklingen af en øget pædagogisk selvforståelse og en fælles læ-
rerkorpsånd kræver ændringer i undervisningen, som inddrager læ-