17.07.2013 Views

Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

elsket, før jeg begyndte at elske<br />

dig.“<br />

„Er <strong>det</strong> virkelig sandt, Niels, sig,<br />

er <strong>det</strong> sandt?“<br />

„Ja, min ven, <strong>det</strong> véd jeg nu,<br />

havde du ikke været, vilde jeg<br />

aldrig lært kjærlighed at kjende.<br />

Og nu, da vi har vor skat i vente <strong>—</strong><br />

jeg er overlykkelig, Conny.“<br />

„Men du har dog været <strong>for</strong>elsket<br />

i andre, ja, og stået i <strong>for</strong>bindelse<br />

med andre?“<br />

„Det har været vrøvl og tant,<br />

Conny, først du har gjort <strong>livet</strong><br />

levende <strong>for</strong> mig.“<br />

„Og således er <strong>det</strong> også <strong>for</strong> dig,<br />

Conny,“ vedblev han lidt efter, „dit<br />

liv begynder først med mig, ikke<br />

sandt?“<br />

Hun svarte ikke.<br />

„For du elsker mig, sig, at du<br />

elsker mig.“<br />

„Det ved du jo, Niels,“ sa hun<br />

sagte.<br />

„Men sig <strong>det</strong> alligevel, <strong>det</strong> er så<br />

sødt at høre.“<br />

Der påkom hende en underlig<br />

<strong>for</strong>nemmelse. Hun følte lyst til at<br />

ryste hans arme af sig og løbe bort.<br />

Det var, som om noget<br />

spøgelsesagtigt i mørke kom<br />

listende bag på hende, noget, hun<br />

ikke turde vende sig om <strong>for</strong> at se<br />

på. Det fik hende til at gyse. Og så<br />

i samme nu mindedes hun <strong>det</strong><br />

blide velbehag, som var smøget sig<br />

over hende, da Mejer i dag rent<br />

tilfældig kom til at lægge armen på<br />

ryggen af den stol, hun sad i. Men<br />

nu vilde hun bort fra alt <strong>det</strong>te, og<br />

så med et sprang ind i den<br />

<strong>for</strong>estillingskreds af elskov og<br />

lykke, hun i disse mange måneder<br />

havde levet i. Hun svøbte<br />

minderne om de søde timer og alle<br />

de <strong>for</strong>tryllende småtterier, som<br />

havde været mellem hende og<br />

Lorck, om sig som et værn. Hun<br />

vilde være lykkelig, var <strong>det</strong>.<br />

„Jeg elsker dig,“ sa hun, „elsker,<br />

elsker dig,“ og hendes kys og<br />

kjærtegn var heftigere end nogen<br />

sinde.<br />

Lorck trykked hende til sit<br />

hjerte med et henrykt smil om de<br />

halvåbne læber. Hun gjemte sit<br />

ansigt i hans bløde, tætte skjæg.<br />

„Men hvad er <strong>det</strong>,“ sa han med<br />

et pludseligt ryk, „jeg blir syg.“<br />

Han greb om hendes hånd og bøjed<br />

sig stønnende fremover. Heftige<br />

kuldegysninger gik gjennem ham.<br />

„Du har <strong>for</strong>kjølet dig af den is,“<br />

sa <strong>Constance</strong>, „kom, lad os gå op.“<br />

Med møje rejste han sig og gik<br />

støttet på <strong>Constance</strong>s arm op<br />

gjennem haven og ind i hotellet; af<br />

og til stod han stille og gav sig af<br />

smerter.<br />

Da de var kommen op på sine<br />

værelser, <strong>for</strong>skrækkedes <strong>Constance</strong><br />

over hans bleghed; en kold sved lå<br />

på hans pande, og han klaged over<br />

en ulidelig kvalme. Hun lod straks<br />

sende bud efter en læge.<br />

Det var en halvgammel,<br />

undersætsig liden franskmand med<br />

masser af gråt hår og skjæg. Han sa<br />

til <strong>Constance</strong>, at hendes mand<br />

havde pådraget sig en heftig<br />

<strong>for</strong>kjølelse, men at han håbed, <strong>det</strong><br />

ikke blev slemt. Så loved han at<br />

sende nogen medicin og at kjomme<br />

igjen næste morgen.<br />

25<br />

Lorck lå i gastrisk feber.<br />

<strong>Constance</strong> plejed ham med<br />

utrættelig omhu. Som oftest<br />

kjendte han hende ikke, men tog<br />

hende <strong>for</strong> en anden; han gav hende<br />

hyppig navnet Kristine.<br />

Lægen skaffed en diakonisse,<br />

som skulde våge hveranden nat <strong>for</strong><br />

at skifte med <strong>Constance</strong>. Han<br />

mente, at der vilde hengå en tre<strong>—</strong><br />

fire uger, inden der kunde være<br />

tale om at tænke på hjemrejsen;<br />

<strong>for</strong> resten var der ingen fare, når<br />

de blot iagttog <strong>for</strong>sigtighed.<br />

Mejer havde opgivet at rejse nu<br />

og sagt til <strong>Constance</strong>, at han blev,<br />

så længe han kunde være hende til<br />

nytte. <strong>Constance</strong> havde takket ham<br />

med stor hjertelighed og ikke lagt<br />

skjul på, hvor glad hun var over<br />

hans beslutning.<br />

Han var hende til daglig hjælp<br />

og opmuntring, hented medicinen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!