Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

Vaklende gik han ud og lukked
op; det var seddelen fra fru
Wleügel.
Han var i Incognitogaden før
pigen. Fru Wleügel kom selv og
åbned for ham.
„Godaften,“ stammed han og
trådte frygtsomt over tærskelen.
Midt i sin bedrøvelse følte fru
Wleiigel et vist velbehag ved at
være kommen til at spille en så
vigtig rolle i dette sørgelige drama.
Hun rysted på hodet og bevæged
hånden op og ned for at udtrykke,
hvor forfærdelig alvorlig hun fandt
sagen.
„Ja, De må nok se bekymret ud,“
sa Ring med skræk og uro i stemme
og miner, „det er en tung
tilskikkelse.“
„Ja, Gud hjælpe og trøste mig
for hende derinde,“ sukked fru
Wleügel.
Lyden af de sidste ord blev kvalt
af hendes sindsbevægelse. Hun
svøbte snippen af lommetørklædet
om pegefingeren og tørred
langsomt først det ene øje og så
det andet.
„Gud være lovet, at hun er tyet
til Dem,“ sa Ring. „Det var det
eneste rigtige. Åh, tante Wleügel,
De kan tro, jeg er i en tilstand —“
han holdt hånden for øjnene og
søgte at samle sig.
„Ja, men Ring, hvor kunde De
nu bære Dem således ad,“ sa den
gamle dame klynkende.
„Tal ikke om det,“ han løfted
afværgende hånden, „jeg tror, jeg
mister min forstand.“
Han vendte sig mod væggen og
græd.“
„Uf, nej da,“ hyssed fru
Wleügel, „det er så ondt at se en
mand således — De må ikke græde,
Ring.“
„Kunde jeg så sandt græde
sjælen ud af mig med det samme —
Gud skal vide, jeg gjerne gav mit
liv for at ta sorgen fra Constance,“
sa han snøftende.
„En tænker for lidet over det i
forvejen, Ring, bagefter er det for
sent,“ sukked fru Wleügel.
„Ja, det er fejlen med os
mennesker,“ sa Ring og pudsed sin
næse, „men så får en også lide for
det.“
„Ja, og de andre, som en drager i
ulykke — det er nu det værste,
Ring.“
Ring gjorde en bevægelse med
hodet, som om han var altfor
overvældet til at kunne svare. „Får
jeg ikke tale med Constance?“
spurgte han.
„Bare det ikke angriber hende
for meget — hun er så ophidset, jeg
kan næsten sige utilregnelig.“
„Og hun siger, hun vil skilles?“
„Hun vil ikke høre tale om
andet; i aften nytter det ikke,
Ring.“
„Åh, men lad mig få se hende,
bare et øjeblik, jeg skal gå straks,
hvis jeg mærker, det er hende imod
— bare et eneste minut,“ bad han.
„Jeg skal spørge hende.“
„Nej, gjør ikke det, tante
Wleügel, så siger hun nej,“ sa Ring
og holdt hende tilbage. „Lad mig
gå ind uden videre, jeg skal være
så stille og forsigtig, hvor er hun
henne?“
„Der,“ hun pegte på døren til
dagligstuen.
Ring la hatten på entrébordet,
åbned døren uden støj, og gik
varsomt over tærskelen.
Constance sad endnu i samme
stilling på sofaen. Til tantens
bønner om at drikke den te, hun
bragte hende, havde hun blot rystet
på hodet.
Hun følte sig så mat, at hun
syntes, det var umuligt at løfte
hodet op. Inde i hjernen var der så
underlig tungt og stillestående, og
uafladelig kjendtes det, som om
der risled fine strømme af koldt
vand fra issen ned til nakken.
Hun sad i en døs med lukkede
øjne, det var så godt at ikke kunne
tænke — Men hvad kunde det være
for noget varmt og fugtigt der blev
trykket op og ned på hendes hånd,
og så forekom det hende, at nogen
hvisked: „Constance.“
Det blev så tungt på hendes knæ,
hvad var det dog? — Langsomt sled