Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sandheden viste sig at være, at han<br />
var den dummeste blagueur. Det<br />
blev en tid fuld af lidelse <strong>for</strong> ham,<br />
men han sa sig selv, at <strong>det</strong> var på<br />
denne lidelse han blev mand. I<br />
enkelte øjeblikke var han endog<br />
taknemmelig over, at <strong>det</strong> var gået,<br />
som <strong>det</strong> gik. Havde <strong>Constance</strong><br />
været, hvad han antog hende <strong>for</strong>,<br />
og den gang kastet sig i hans arme,<br />
vilde han aldrig lært, hvad<br />
kjærlighed var, og aldrig være<br />
kommen til at se med respekt på<br />
<strong>livet</strong>. Det var, som om han først<br />
gjennem den dobbeltartede smerte,<br />
som hans håbløse kjærlighed og<br />
hans ved <strong>det</strong> lidte nederlag<br />
indvundne selverkjendelse beredte<br />
ham, lærte at skjelne mellem godt<br />
og ondt i finere <strong>for</strong>stand på alle<br />
områder.<br />
Imidlertid steg hans ry som<br />
dygtig læge. Et par heldige kure<br />
under vanskelige omstændigheder<br />
bragte ham fra først af i skud<strong>det</strong>,<br />
og hans alvorlige færd og rolige<br />
væsen gjorde, at man fik tillid til<br />
ham.<br />
Blandt hans venner var <strong>det</strong> en<br />
almindelig mening, at han var<br />
bleven et helt <strong>for</strong>andret menneske,<br />
og de talte med respekt derom.<br />
Efter sin far, den rige grosserer<br />
Lorck, hvis død indtraf omtrent to<br />
år efter <strong>Ring</strong>s, havde han arvet en<br />
efter norske <strong>for</strong>hold meget<br />
betydelig <strong>for</strong>mue.<br />
Et par gange i løbet av halvtredje<br />
år havde <strong>Constance</strong> givet efter <strong>for</strong><br />
Maries og Hansens indtrængende<br />
<strong>for</strong>estillinger og samtykket i at<br />
deltage i et selskab, de gav. Men<br />
hun fandt sig så uvel derved, at<br />
hun loved sig selv skånsel <strong>for</strong><br />
eftertiden. Jo mere hun blev<br />
afvænt med at træffe folk, jo værre<br />
blev <strong>det</strong>. Deres snak <strong>for</strong>ekom<br />
hende så fremmed. Den flygtige<br />
måde at samtale på med disse<br />
sprang i øst og vest, som hun<br />
tidligere havde været så dreven i,<br />
<strong>for</strong>virred og nedtrykte hende. Hun<br />
sad imellem dem uden <strong>for</strong>ståelse,<br />
og hun ikke alene kjeded sig, men<br />
hun ligefrem led derunder.<br />
I et af disse selskaber havde hun<br />
truffet Lorck. <strong>Constance</strong> mærked,<br />
at han pønsed på at nærme sig<br />
hende, og hun gik med et slags<br />
skræk af vejen <strong>for</strong> ham. Ud på<br />
aftenen var hun bleven alene i<br />
kabinettet med en gammel tunghørt<br />
dame, som sad og bladed i et<br />
album og af og til spurgte hende<br />
om portrætterne. De andre var<br />
inde <strong>for</strong> at se ungdommen danse.<br />
Pludselig stod Lorck i<br />
kabinettet. Et øjeblik tænkte hun<br />
på at flygte, men opgav <strong>det</strong> og lod,<br />
som om hun var stærkt optagen af<br />
damen med portrætterne.<br />
„Skal De ikke danse, frue?“<br />
spurgte han og satte sig i nogen<br />
afstand fra hende.<br />
„Nej,“ svarte hun uden at røre<br />
sig.<br />
„Bryr De Dem ikke længer om<br />
<strong>det</strong>?“<br />
„Nej.“<br />
Her gjorde den gamle dame et<br />
spørgsmål, som <strong>Constance</strong><br />
besvarte, i<strong>det</strong> hun bøjed sig tæt<br />
hen til hende og hævet stemmen.<br />
„Det går så sjeldent på at få se<br />
Dem, frue,“ sa Lorck, „man skulde<br />
tro, De ikke var i byen.“<br />
„Jeg holder mig også mest<br />
hjemme.“<br />
„I hele vinter har jeg omtrent<br />
ikke bestilt an<strong>det</strong> end at udspejde<br />
og eftersøge Dem <strong>—</strong> ja, bliv ikke<br />
vred,“ bad han til svar på <strong>det</strong> blik,<br />
hun retted mod ham, „<strong>det</strong><br />
<strong>for</strong>holder sig virkelig således.“<br />
Hun vendte nakken til og bøjed<br />
sig atter over albumet.<br />
„Jeg ved, at jeg plager Dem,“ sa<br />
han med et bekymret tonefald,<br />
„men hvad skal jeg arme menneske<br />
gjøre, tale med Dem vil og må jeg,<br />
og lejligheden er ikke god at få fat<br />
i.“<br />
Hun så hurtig hen på ham.<br />
„Hvad vil De mig?“ spurgte hun<br />
koldt.<br />
„Jeg har har noget på hjertet,<br />
men først skal De gi mig lov.“ Han<br />
talte alvorligt og indtrængende.<br />
En pige kom og meldte, at den<br />
gamle dames vogn var kommen.<br />
Hun rejste sig straks, sa venlig god