Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
„Skal vi så gå?“ spurgte<br />
<strong>Constance</strong>, stående i døren.<br />
„Ja,“ svarte han kort og rejste<br />
sig.<br />
Om aftenen da <strong>Constance</strong> sad i<br />
soveværelset og redte sit hår <strong>for</strong>an<br />
spejlet, gik Lorck op og ned inde i<br />
sit modtagelsesværelse med en<br />
cigar, som han mod sædvane røgte<br />
stærkt af. Han havde hele aftenen<br />
ikke henvendt et ord til <strong>Constance</strong>.<br />
Målti<strong>det</strong> havde de spist i taushed.<br />
Når <strong>Constance</strong> spurgte om et eller<br />
an<strong>det</strong> eller kom med en<br />
bemærkning, havde han svaret med<br />
enstavelsesord så trævent som<br />
muligt. Så havde <strong>Constance</strong> rejst<br />
sig og var med et kort: „Jeg vil<br />
lægge mig,“ gået fra ham.<br />
Denne ligegyldighed opirred<br />
Lorck. Han spekulerte på midler<br />
til at kue hende. Hjalp ikke hans<br />
kulde, måtte han finde på noget<br />
an<strong>det</strong>. Han <strong>for</strong>esatte sig at <strong>for</strong>søge<br />
at være hensynsløs. Han vilde gå<br />
sin vej på de urimeligste tider,<br />
udebli fra måltider, komme hjem<br />
midt på natten og svare, at <strong>det</strong> ikke<br />
kom hende ved, når hun spurgte,<br />
hvor han havde været, lade, som<br />
om hun var ham <strong>det</strong> ligegyldigste<br />
på jorden.<br />
Pludselig stod han stille. Nu lå<br />
hun måske allerede og sov i sin<br />
seng, og så fik han ingen lejlighed<br />
til at vise hende, at han vilde lægge<br />
sig uden at sige hende god nat.<br />
Han kasted cigaren og skyndte sig<br />
ind til hende.<br />
Da han kom ind, var <strong>Constance</strong><br />
færdig med håret. En lyst til at gå<br />
hen og omfavne hende overfaldt<br />
ham, men han betvang sig, vendte<br />
sig hurtigt bort og begyndte at klæ<br />
sig af. Der sad hun på sengekanten<br />
og så så bedrøvet og mild ud. Han<br />
betragted hende uafbrudt, mens<br />
han trak uhret op. Han kunde ikke<br />
længer stå imod. Glemte var<br />
planerne om tugt og opdragelse.<br />
Inden han vidste af <strong>det</strong> sad han<br />
ved siden af hende, la sin arm om<br />
hendes liv og trak hende ind til<br />
sig.<br />
„<strong>Constance</strong>,“ hvisked han,<br />
„hvorlænge skal <strong>det</strong>te vare?“<br />
„Hvad <strong>for</strong> noget?“ mumlet hun<br />
med bortvendt hode og <strong>for</strong>søgte at<br />
stemme sine hænder mod<br />
sengekanten.<br />
„Din ukjærlighed, denne<br />
fjernhed. Skal vi ikke leve sammen<br />
som to mennesker, der elsker<br />
hinanden?“<br />
Hun følte <strong>det</strong> i denne stund<br />
klarere end nogen sinde, at hendes<br />
kjærlighed var død, og at hun<br />
burde sige ham <strong>det</strong> helt ud. Men<br />
hun mangled mod. Han havde lagt<br />
hendes hode op til sit bryst, så at<br />
hendes ansigt var skjult. Havde<br />
Lorck kunnet se udtrykket i hendes<br />
øjne, vilde han måske ha sluppet<br />
hende. Nu tog han hendes viljeløse<br />
given sig hen under hans kjærtegn<br />
<strong>for</strong> noget an<strong>det</strong> end <strong>det</strong> var.<br />
Men den næste morgen da Lorck<br />
var borte, lå <strong>Constance</strong> på knæ<br />
<strong>for</strong>an sengen og græd på sin<br />
hodepude som i sit første<br />
ægteskabs tidligste dage.<br />
30<br />
Vinteren var <strong>for</strong>bi; den havde <strong>det</strong>te<br />
år været mild og kortere end<br />
sædvanlig. Man var endnu kun i<br />
marts, og dog kjendte man alt et<br />
pust af vår i luften.<br />
For at bøde på mangelen af<br />
kanefarter og is<strong>for</strong>nøjelser havde<br />
byens selskabelige kredse udfol<strong>det</strong><br />
en stor virksomhed, især de sidste<br />
par måneder. Man havde spillet<br />
privatkomedie, gjort baller og<br />
<strong>for</strong>anstaltet bazartableauer. Til<br />
slutning vilde kunstner<strong>for</strong>eningen<br />
lave et karneval.<br />
Lorcks havde været meget med;<br />
selv havde de også git nogle fester.<br />
I vinterens løb havde Lorck<br />
prøvet alle midler <strong>for</strong> at få<br />
<strong>Constance</strong> til at bli den gamle. Han<br />
havde <strong>for</strong>sømt hende, gjort alt,<br />
hvad en hensynsløs ægtemand kan<br />
finde på af de ting, som ødelægger<br />
<strong>det</strong> daglige samlivs hygge, men<br />
<strong>for</strong>gjæves. <strong>Constance</strong> havde fra<br />
først af mødt hans adfærd med<br />
u<strong>for</strong>styrrelig ro. Det så ud, som om<br />
intet kunde rive hende ud af den