Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

hjertefornøjet, og så er hun så
elskelig, at det står efter.“
„Ja, gudskelov,“ sa fru Blom.
„Vi sidder her og fryder os over
dig,“ sa han da Constance kom
tilbage, „for resten var vi enige
om, at du havde tabt dig svært.“
„så–å,“ sa hun og rakte ham den
stoppede pibe, „det var jo lejt for
mig — det.“
„Tak, kjæresten min,“ sa han
glædestrålende og drog hende ned
på sit knæ.
Hun la den ene hånd på hans
skulder, og han tog og kyssed den
anden.
Constance så drømmende hen
for sig.
Således var det at være en
lykkelig hustru, ja, det vil sige —
således bar en lykkelig hustru sig
ad — og der sad den lykkelige
hustrus mor og glæded sig over, at
datteren var så forgudet. Et stille
velbehag kom over hende, hun gled
ind i forestillingen om, at hun var
lykkelig, at hun elsked; men hun
var ligesom så uendelig langt borte
fra det alt sammen, over i en
anden verden. Et dunkelt
barndomsminde stod for hende —
en dame i grå silkedragt med rød
strudsfjær på hatten havde siddet
på verandaen derhjemme og
drukket selters med bringebærsaft
af et glas på høj fod og talt med
fremmed akcent om en anden
dame, som blev dadlet, og så var
disse ord falden, som Constance
husked så tydelig: „Så skrev jeg til
hende: Klag ikke over at være
alene med den mand, som elsker
dig over alt i verden, for det er
selve paradiset.“
„Ja, men hvis hun nu selv ikke
havde elsket?“ tænkte Constance.
Rings læber flytted sig op på
halsen, på øret, på kinden og
munden. Hun lukked øjnene for at
fortsætte drømmen om den
lykkelige hustru, men en gnavende
lede greb hende. Men nu vilde hun
ikke la sig mærke med det — det
var synd for Ring, som var så glad,
han kunde jo ikke forstå det, og så
for morens skyld.
„Skal du ikke på kontor i dag,
må jeg spørge?“ sa hun og rusked
ham i øret.
„Hvem tænker på kontoret med
sådan en kone.“
„Der kommer en lillebitte mus,“
begyndte han, som havde han et
diebarn på skjødet.
Constance slog ham over
fingrene.
„Hvad tror du fuldmægtigen
tænker?“
„Fuldmægtigen kan rejse til
Bloksbjerg — der kommer en liden
bitte mus. For resten du, vi skal
huske at be ham engang, han vil
sætte pris på det.“
„Hvad skal I ta jer til i
formiddag, småpiger?“ spurgte han,
da han endelig stod med hat og
stok færdig til at gå.
„Småpiger! den Ring, den Ring,“
lo fru Blom.
„Bare der ingen visitter kom, så
fik vi læse højt,“ sa Constance, „så
småt det går med at komme
igjennem „Kvinden på Tjele“, du.“
„Ja, ja, vær nu snille børn, så
skal jeg ha noget godt med hjem til
jer.“ Han kyssed på fingeren og
gik.
Om eftermiddagen lå Constance
på sofaen i kabinettet med
blyvandsomslag på foden. Den
havde gjort ondt fra om morgenen
af, men hun havde ikke villet vedgå
det. Til sidst havde fru Blom
beskyldt hende for at halte og
påstået, at hun vilde se selv. Ved
undersøgelsen viste det sig da, at
anklen var stiv og ophovnet.
De havde alle tre havt en lang
middagslur hver på sin sofa, og
havde drukket kaffen inde hos
Constance, som de plejed. Ring var
gået på kontoret igjen, og
tusmørket begyndte at falde på.
Fru Blom sad i en lav lænestol
ved vinduet og strikked.
„Vil du ha lampen tændt,
Constance?“ spurgte hun.
Der kom intet svar.
„Ja, så min sandten, er hun ikke
falden i søvn igjen,“ smålo fru
Blom efter at ha lyttet til det rolige
åndedrag.