Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

Hun lagde strikketøjet ned i fanget og satte sig magelig tilrette; hun havde tabt en maske og kunde ikke se at ta den op igjen. Lidt efter ringed det. „Se så, hvem er nu det?“ mumled hun. „Hva sa du, mor?“ spurgte Constance og var med et lysvågen. „Den, som havde dit sovehjerte, barn.“ Constance smilte; det var morens svaghed at bilde sig ind, at hun led af søvnløshed. „Ja, værsgod, både fruen og fru Blom er hjemme,“ hørte de Alette sige, idet døren til dagligstuen blev åbnet. Fru Blom gik den indtrædende i møde. „Åh, er det dig, Marie,“ sa hun livlig og dasked hende på skulderen efter først at ha hilst god aften i den stive tone, man bruger til en fremmed. „Constance siger du? — naturligvis er hun invalid, det var noget, jeg vidste.“ „Værsgod, kom her ind, jeg kan ikke høre, hvad I snakker om,“ råbte Constance. Fru Blom tændte lys i begge stuerne og stilled en massiv lampe med pletteret fod hen på det lille, med broncegul silkeplyds monterede bord ved siden af Constances chaiselongue. „Du tar vel af dig og slår dig til ro, Marie,“ sa Constance. „Oprigtig talt, det var meningen, men siden du er dårlig —.“ „Jeg tror du vil, — at jeg ligger her i stedet for at sidde på en stol, gjør vel ingen fortræd.“ „Men Rikard kommer også.“ „Ja, lad ham bare det, han skal være velkommen, med mindre han slår sig vrang og forlanger, jeg skal gå omkring og være opvartningspige.“ „Du da!“ lo Marie og tog af sig. „Se så, der er en til,“ sa fru Blom, de hørte Marie snakke med nogen i entréen; hun var gået ud med sit tøi. Straks efter kom hun ind med fru Wleügel. „God aften, tante, ta bare af dig med det samme, for du er vel ment på at bli,“ råbte Constance imod hende. „Så du har måttet gi dig over i dag,“ sa tanten og rysted på hodet, „ser du, vi fik ret, der var nu også ufornuftigt at danse. Har her været doktor?“ „Nej, er du gal, tante! Det er ingen verdens ting, jeg ligger her ene og alene for mors fornøjelses skyld, forsikrer jeg dig. Er du kommen ind fra landet så sent?“ „Jeg tog ind med tolvtoget, blir i byen i nat.“ Neppe var fru Wleügel kommen til sæde, før der atter blev ringet. „Her blir folksomt i kvæld, skal I se,“ sa Constance og lytted efter. „Hr. Lorck spør, om her er nogen hjemme,“ hvisked Alette efter at ha lukket døren forsigtig bag sig. „Ja, vist er vi hjemme,“ sa Constance, „lad ham bare komme, hvad gjør det, mor,“ hun vendte sig til fru Blom, der ivrig havde rystet på hodet. „God aften!“ Lorck stod bukkende for dem. „Hvad for noget, sygestue, med visitter og medikamenter og alt muligt.“ „Ah, det er bare lidt blyvand til foden,“ sa Constance. „Er det virkelig efter faldet i går, det har vel ikke noget videre på sig?“ „Hele ankelen er opsvulmet,“ sa fru Blom. „Naturligvis, det måtte den jo.“ „Lad mig se på det, det er ikke sikkert, at blyvand er det rette,“ sa Lorck og nærmed sig. Constance var straks villig. „Det behøves ikke,“ sa fru Blom og trådte imellem. „Når der ikke er hul, er blyvand godt, såpas doktor er jeg da.“ „Nå ja, som De vil — uden at broute af mine doktorkundskaber, mediciner er jeg nu alligevel, og hvad er det man siger om, at det smager dog altid af fugl.“!
„Sæt Dem ned, Lorck,“ sa Constance, „når Ring og Hansen kommer, kan De få en l'hombre.“ Lorck rakte fru Marie hånden og takked for i går. Så faldt de alle i snak om gårsdagen og opfrisked en mængde enkeltheder, som de ikke havde havt tilstrækkelig tid til at more sig over i øjeblikket, men som de nu under latter nød desto bedre. „Hys, det ringed,“ sa pludselig Constance. „Det er vist Rikard,“ mente fru Marie og så på sit uhr. „Vær stille, så vi kan høre på stemmen, hvem det er,“ sa Constance og la fingeren på munden. „Ikke en lyd,“ hvisked Lorck. „Ah nej, så min sandten om der var nogen,“ sa fru Blom. „Hys, hys, denne gang hørte I det vel,“ sa Constance triumferende, da klokken straks efter lød med en heftighed, som var man bleven utålmodig af at vente. „At den Alette ikke lukker op?“ „Kanske hun er gået efter noget til aftens,“ hvisked fru Blom og rejste sig. „Nej, lad nu Lorck, mor, han har yngre ben.“ Lorck var allerede henne ved døren. „Er vi hjemme?" spurgte han sagte og kom et par skridt tilbage. „Det kommer an på, hvem det er,“ svarte Constance, „lad døren stå på klem, så skal vi gi lyd, hvis vi vil ha dem ind.“ De andre lo dæmpet. „Det er Mejer,“ rapporterte fru Marie ind i kabinettet; hun stod lyttende midt i dagligstuen. „Mejer skal slippe ind,“ råbte Constance, så de hørte det ud i entréen. „Frit lejde for Mejer!“ „Frit lejde for Mejer,“ gjentog Marie leende. „Ah, bi et øjeblik, mens jeg bytter omslag,“ sa fru Blom, hun stod bøjet over Constances fod. „Se så, nu må I gjerne komme,“ tilføjed hun straks efter og lagde slumretæppet til rette over hende. „Gjorde han vanskeligheder?“ spurgte Constance med et blik på Lorck, da Mejer havde hilst og taget plads i halvrundingen om chaiselonguen. „Det var ikke frit,“ svarte Mejer med et smil. „Jeg måtte jo vente på parolen,“ sa Lorck. „Men Mejer hørte jo til fra i går, kunde De nok vide. De skulde ha vovet at vise ham væk!“ „Se så, nu ringer det igjen. „Denne gang er jeg vis på, det er Rikard,“ sa Marie, og straks efter viste det sig, at hun havde ret. „Hvad er det, Alette spør om, mor?“ „Hun vil vide, hvor mange der skal dækkes til. Ring er kommen og har en med sig, siger hun, de er i entréen.“ „Lyt efter, hvem det er, Lorck,“ sa Constance. Lorck vilde rejse sig, men Mejer kom ham i forkjøbet. „Jeg skal bande på, det er Fallesen,“ sa Lorck. „Uf nej, ikke band,“ bad fru Wleügel. „Jo, ganske rigtig, det er løjtnanten, kan jeg høre,“ sa Mejer og kom ind igjen. I det samme gik døren op og Ring og Fallesen trådte ind. „Vil De bare sætte Dem ned igjen, Mejer,“ sa Constance utålmodig og pegte på den nærmeste stol, „ellers får jeg Fallesen der.“ Mejer gled ned på sædet, hurtig som et lyn. „Det kan jeg like,“ sa Ring efter at ha hilst på gjæsterne. „For en hyggelig forsamling! Hvad tyller I det skidt punsch i jer for, kom ind til mig, skal I få noget andet.“ „Men først drikke te,“ indvendte Constance. Ring gik og satte cigarer og askebægre frem på bordet inde hos sig selv, gav sig derefter til at
Page 1 and 2: 1 Rings havde været gift i to år.
Page 3 and 4: fordums kjæledægger om det, de ha
Page 5 and 6: en vemodig stemning med underlig, b
Page 7 and 8: småting til toiletbordet eller for
Page 9 and 10: kaldte hende ved kjælenavne. Hun s
Page 11 and 12: Det var det samme som tanten altid
Page 13 and 14: „Hvis du vil, Marie, så — ja,
Page 15 and 16: „Værten må begynde,“ lød det
Page 17 and 18: sammen, rejste Ring sig for tredje
Page 19 and 20: „Stakkels ulykkelige! det er De v
Page 21 and 22: Ring blev stående og så efter Con
Page 23 and 24: skrøbelighed, Ja, som den har demo
Page 25 and 26: „Det er hendes natur, hun gir sig
Page 27: hjertefornøjet, og så er hun så
Page 31 and 32: forfatningen, hverken mere eller mi
Page 33 and 34: almægtige måtte sende over jorden
Page 35 and 36: hen for sig. „Det er såmæn Ring
Page 37 and 38: Så dukked en drøm frem, hun havde
Page 39 and 40: „Sid stille, jeg skal lære dig.
Page 41 and 42: kjærlighed er jo et gammeldags beg
Page 43 and 44: „Jeg spør, om De viser mig bort?
Page 45 and 46: Hvad der da fejled hende? Ja, det v
Page 47 and 48: hendes skulder. Alette vred sig fra
Page 49 and 50: ulykkelig, men hvad var dette mod d
Page 51 and 52: „Ja, Constance, jeg kan ikke la v
Page 53 and 54: „Siden det ser ud til, at du tar
Page 55 and 56: det var han sikker på — også ha
Page 57 and 58: havde hørt det i sine dage. Hun vi
Page 59 and 60: noget, jeg kan hjælpe eller vejled
Page 61 and 62: „Det er foragteligt, oprørende,
Page 63 and 64: „Ja, ja, tante, lad os ikke dispu
Page 65 and 66: „Har der været nogen?“ „Ja,
Page 67 and 68: hun øjnene op — der lå en stor
Page 69 and 70: et til at dadle hende, hvis hun sto
Page 71 and 72: som han, når de alle holdt med ham
Page 73 and 74: Fra Molde kom der jevnlig brev. I e
Page 75 and 76: pastor Huhn for at få ham til at t
Page 77 and 78: vandet af hænderne, støtted dem p
Page 79 and 80:
Constance blev vammel ved at høre
Page 81 and 82:
manden går og græmmer sig, er da
Page 83 and 84:
Hun hørte Ring i entréen, greb si
Page 85 and 86:
Hun slog ud med hånden, som om hun
Page 87 and 88:
dog stedse sjeldnere fore. Constanc
Page 89 and 90:
„Fem kroner er hele min beholdnin
Page 91 and 92:
„Du er vist ikke lykkelig gift, C
Page 93 and 94:
en rasende styrke og dæmped sig ne
Page 95 and 96:
sandheden viste sig at være, at ha
Page 97 and 98:
fornemmelse af, at han stod hende f
Page 99 and 100:
vinduet, bare for at bli fri. Hun g
Page 101 and 102:
stilling, kun med den forskjel, at
Page 103 and 104:
Det kom så ligegyldigt, som var de
Page 105 and 106:
som Rikard gav mig med, og som gjæ
Page 107 and 108:
Bare hun kunde få Johanne på dør
Page 109 and 110:
Nej, Johanne havde ikke fået frim
Page 111 and 112:
der, inden hun fik tid til at se, h
Page 113 and 114:
„Og er blit rosende omtalt i blad
Page 115 and 116:
så forandret, ikke til sin fordel,
Page 117 and 118:
på apotheket og var uafladelig ved
Page 119 and 120:
„Når du er her, har jeg det godt
Page 121 and 122:
disse kvinders ungdom, deres sundhe
Page 123 and 124:
slet som muligt; hun blev koldere o
Page 125 and 126:
endnu tyded på, at han var rekonva
Page 127 and 128:
sig selv, at de ikke havde set ham
Page 129 and 130:
undseelse, modvilje og noget af en
Page 131 and 132:
og grynted og sutred i et væk. Con
Page 133 and 134:
ikke så let, uden for den, der els
Page 135 and 136:
„Jeg har elsket Dem hele mit liv,
Page 137 and 138:
„Skal vi så gå?“ spurgte Cons
Page 139 and 140:
ham en utålelig smerte. Når han u
Page 141 and 142:
liden pige,“ henkasted Constance.
Page 143 and 144:
„Dette er et ganske nyt påfund,
Page 145 and 146:
kjærlighed havde skjænket ham ...
Page 147 and 148:
„Oppe på galleriet.“ „Din op
Page 149 and 150:
kjølnet i sine følelser for hende
Page 151 and 152:
han ingen ting aned, men troed hend
Page 153 and 154:
„Så du er her, Kristine? Du var
Page 155 and 156:
sa dette ord så længe, til tungen
Page 157 and 158:
verandadøren. Han kasted spejdende
Page 159 and 160:
Da hun var gået, klemte han lommet
show all

Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?