17.07.2013 Views

Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

var usikkert, når han vendte hjem,<br />

eller om han overhove<strong>det</strong><br />

nogensinde gjorde <strong>det</strong>. Han bad<br />

hende hæve månedspengene <strong>for</strong><br />

barnet hos advokat Hansen, der<br />

vidste besked, og som havde ordre<br />

til at begynde udbetalingen, når<br />

som helst hun <strong>for</strong>langte <strong>det</strong>.<br />

Sluttelig anbefaled han hende at<br />

gifte sig med en eller anden, som<br />

<strong>det</strong> lod til havde gjort hende et<br />

ægteskabstilbud, og erklæred, at<br />

han var villig til at give hende<br />

penge til udstyr.<br />

Da <strong>Constance</strong> var færdig med<br />

læsningen, klipped hun <strong>det</strong> brudte<br />

laksegl af omslaget, og pakked<br />

brevene omhyggeligt ind; hun fandt<br />

frem noget hyssing, som hun vikled<br />

om pakken, og låsed den og brevet<br />

fra Hansen ned i sin skuffe. Så<br />

satte hun sig med albuerne på<br />

bor<strong>det</strong> og ansigtet i hænderne.<br />

Omtrent ti minutter <strong>for</strong>blev hun<br />

ubevægelig. Pludselig lod hun til at<br />

besinde sig og rejste sig; hun var<br />

askegrå i kinderne, og læberne var<br />

bleven så underlig tynde, hendes<br />

fingre kramsed hen over<br />

bordtæppet som i en uklar<br />

<strong>for</strong>estilling om, at de skulde ha fat<br />

på noget. Havde Lorck seet hende<br />

i <strong>det</strong>te øjeblik, vilde han havt<br />

vanskelig <strong>for</strong> at gjenkjende sin<br />

hustru i denne stive skikkelse med<br />

den dybe fure mellem de stirrende<br />

øjne og de slappe ansigtstræk.<br />

Stille listed hun tilbage til<br />

soveværelset, men trods hendes<br />

<strong>for</strong>sigtighed frembragte døren en<br />

pibende lyd, som vækked Lorck.<br />

„Er du alt oppe, Conny?“ sa han<br />

søvndrukkent.<br />

„Nej, jeg lægger mig igjen,“<br />

svarte hun hurtig, „jeg kunde ikke<br />

sove, men nu er jeg blit søvnig.“<br />

Hun lå allerede på puden i sin<br />

seng ved siden af hans.<br />

„Sådan en dejlig søvn jeg har<br />

havt, Conny, så styrkende <strong>—</strong> lad<br />

mig få din hånd.“ Stemmen døde<br />

hen, han slumred ind pånyt.<br />

Men <strong>Constance</strong> var fremdeles<br />

vågen; hendes iskolde fingre lå<br />

mellem hans, men såsnart hun<br />

mærked, at han sov, frigjorde hun<br />

dem lempelig. Hun led meget; der<br />

var en sugende <strong>for</strong>nemmelse om<br />

hjertet, som steg og sank, og med<br />

mellemrum voksed op til en<br />

brændende smerte, eftersom<br />

tankerne trak hende kredsen rundt<br />

af de <strong>for</strong>estillinger, som læsningen<br />

af brevene havde fremkaldt.<br />

Hendes fantasi maled igjen og igjen<br />

de kjærtegn, der havde været<br />

imellem ham og disse kvinder. Han<br />

var gået fra den ene til den anden;<br />

nu var turen kommen til hende,<br />

<strong>det</strong> var <strong>det</strong> hele. Hun spurgte sig<br />

selv, hvor<strong>for</strong> <strong>det</strong> egentlig gjorde<br />

hende så ondt; hun havde jo aldrig<br />

tænkt sig, at hun var den første og<br />

eneste, han havde elsket; hvor<strong>for</strong><br />

da lade <strong>det</strong> få magt til at smerte<br />

hende så dybt? Nu var <strong>det</strong> jo<br />

hende, han elsked og ingen anden.<br />

Ja, men lykken var styrtet sammen<br />

<strong>for</strong> hende; hans kjærlighed havde<br />

ikke mere nogen værdi, i ethvert<br />

fald ikke den tidligere; hun var i<br />

flok og følge med de andre, og <strong>det</strong><br />

tog glansen bort. Hun havde halvt<br />

ubevidst ment sig at være en<br />

undtagelse, noget særeget i hans<br />

liv, nu havde hun <strong>for</strong>stået, at <strong>det</strong><br />

ikke <strong>for</strong>holdt sig således. Der<br />

havde været så mange af dem. Dem<br />

alle havde han nævnt med de<br />

samme kjælenavne, som han nu gav<br />

hende, været deres Niels <strong>—</strong> „din<br />

Niels“ <strong>—</strong> hvad betød <strong>det</strong> så, at han<br />

nu kaldte sig hendes? Hvor længe<br />

vilde <strong>det</strong> vare? Ægteskabsbån<strong>det</strong><br />

var ham ikke nogen hindring, han,<br />

som havde brudt ind over andre<br />

mænds ejendom; hvor<strong>for</strong>, hvor<strong>for</strong><br />

havde han ikke la<strong>det</strong> dem beholde<br />

deres hustruer i fred! Hun<br />

mindedes hans <strong>for</strong>søg på at få et<br />

uværdigt <strong>for</strong>hold til hende, mens<br />

hun var gift med <strong>Ring</strong>, og<br />

erindringen derom i <strong>for</strong>bindelse<br />

med den viden, hun nu sad inde<br />

med, gav hende en opfatning, der<br />

satte ham i et næsten modbydeligt<br />

lys. Hvad brød vel slige karle sig<br />

om, at de var gift, havde<br />

<strong>for</strong>pligtelser mod en kvinde <strong>—</strong> en<br />

kvinde! I den slags sager gjaldt<br />

ikke noget æresbegreb. Det var<br />

hende en trøst at tænke sig ham så

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!