Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
talen faldt på Mejer, som<br />
fremdeles lå i udlan<strong>det</strong> med<br />
stipendium, greb hun lejligheden<br />
til at udtale sig i begejstrede<br />
udtryk om, hvor godt han så ud og<br />
hvor bedårende han var, og endte<br />
med at be Lorck endelig hilse ham,<br />
hvis han skrev, og sige, at han var<br />
den sødeste på jorden, hvortil<br />
Lorck svarte, at den kommission så<br />
han helst, hun betroed i andre<br />
hænder.<br />
19<br />
Tre år var <strong>for</strong>løbet siden hin 26de<br />
oktober, da <strong>Constance</strong> som hun<br />
undertiden sa sig selv, havde la<strong>det</strong><br />
kampen <strong>for</strong> sin<br />
menneskeværdighed falde.<br />
<strong>Ring</strong> var de sidste par måneder<br />
bleven overmåde grætten. Det gik<br />
dårlig med <strong>for</strong>retningerne, og så<br />
var <strong>det</strong> disse jerngruber, der så ud<br />
til at skulle blive hans ruin. Deres<br />
værdier havde nemlig efter kjøbet<br />
vist sig at være aldeles<br />
<strong>for</strong>svindende. Han var bleven tat<br />
grundig ved næsen af svenskerne.<br />
Kunde han ikke få handelen til at<br />
gå tilbage, blev han en fattig mand.<br />
Hansen, der var hans juridiske<br />
konsulent, havde imidlertid været<br />
så heldig at opdage en <strong>for</strong>mel fejl<br />
ved kjøbekontrakten, og efter hans<br />
råd var han begyndt at føre proces.<br />
Disse <strong>for</strong>viklinger havde<br />
medført, at han flere gange havde<br />
gjort småreiser til Sverige, hvorfra<br />
han altid var kommen tilbage i et<br />
yderlig slet humør. <strong>Constance</strong> var<br />
uvilkårlig begyndt at føle disse<br />
jerngruber som sit livs værste<br />
plage.<br />
Det var den sidste oktober.<br />
<strong>Ring</strong>s havde boet på lan<strong>det</strong> og var<br />
nylig flyttet ind til byen. De sidste<br />
dage havde været fugtige og kolde,<br />
og der var en stærk høstlig tone i<br />
luften. <strong>Ring</strong> skulde atter til<br />
Sverige; hans bestemmelse var at<br />
gå med Smålensbanen til Gøteborg,<br />
men så kom der et par smukke<br />
dage med varmt solskin og en<br />
fristende vestenbris. Han fik lyst<br />
til at sejle nedover fjorden med<br />
kutteren, så langt vinden stod, og<br />
derefter videre over land. Det blev<br />
så sidste tur <strong>for</strong> i år. Han fik<br />
overtalt løjtnant Fallesen til at bli<br />
med og sendte et bybud hjem med<br />
besked til sin kone, at hans tøj<br />
måtte være færdig kl. 2. Omtrent<br />
ved <strong>det</strong>te klokkeslet kom han<br />
kjørende i en hyrevogn, som han<br />
lod vente neden <strong>for</strong>.<br />
„Jeg skal jo med kutteren <strong>—</strong> og<br />
der har du tat min jernbanevadsæk.<br />
Det er da fanden også!“<br />
„Jeg troed, du havde indstillet<br />
dine lystture <strong>for</strong> i år.“<br />
„Det er pokker ingen lysttur,“ sa<br />
han og trak i klokkestrengen.<br />
„Disse <strong>for</strong>dømte gruber!“ Han<br />
åbned hastig en skuffe i<br />
skrivebor<strong>det</strong> og tog nogle penge<br />
frem.<br />
„Se her, tag op igjen alt <strong>det</strong>te, og<br />
læg <strong>det</strong> i den anden greje <strong>—</strong> den<br />
med rummene, De véd,“ sa han<br />
ilsomt til pigen.<br />
„Bring <strong>det</strong> så ned i vognen.“<br />
Pigen tog vadsækken og gik.<br />
„Og <strong>det</strong> er sandt,“ råbte han<br />
efter hende, „lad os få med de to<br />
flasker kognak, som står i buffeten,<br />
og endelig en kulørt skjorte! Så var<br />
<strong>det</strong> cigarer,“ mumled han og stod<br />
stille et øjeblik med en betænkt<br />
mine. „Skal tro jeg har nok,“ han<br />
var atter inde i sideværelset og<br />
kom tilbage med en cigarkasse,<br />
hvis indhold han rysted op og ned,<br />
„og lad mig bare ikke glemme<br />
fyrstikker!“<br />
<strong>Constance</strong> rakte ham nogle<br />
æsker.<br />
„Død og pine <strong>—</strong> min nye<br />
snadde!“ han fo'r med hænderne i<br />
lommerne, vimsed omkring <strong>for</strong> at<br />
søge og fandt den så i<br />
vindusposten.<br />
„Hvor længe blir du borte?“<br />
spurgte <strong>Constance</strong>, da han et<br />
øjeblik stod stille <strong>for</strong> at tænde en<br />
cigar.<br />
„Véd ikke,“ svarte han med<br />
cigaren mellem tænderne og den<br />
brændende fyrstikke i hånden. „En<br />
ugestid kanske. Trænger du<br />
penge?“