Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

„Ti stille med det ord, det er mig vederstyggeligt i din mund,“ sa hun med opblussende vrede. „Jeg kunde jo ikke la være at tro, at tiden skulde mildne dit sind!“ udbrød han og retted sig op i sædet. „Jeg havde jo et håb om, at det en gang skulde lykkes mig at vinde dig tilbage. Hvis det også skal regnes mig til en forbrydelse — så —“ han holdt inde. „Du stolte på, at du skulde trætte mig ud, så jeg til sidst skulde gi mig — derfor begyndte du så godt som straks at overhænge mig. Du brød dit ord fra begyndelsen af — der er ikke gnist af karakter i dig.“ „Det er ikke godt for en mand at vise karakter, når han er stillet som jeg. Gå og se på dig hver dag, være dig så nær og aldrig turde røre dig. Åh, Constance, du må la dette ha en ende, du må bli min igjen, du må, du må!“ Han sank på knæ og skjulte ansigtet i hendes kjole. „Rejs dig op,“ sa hun uvillig, „hvad ligger du der for?“ Han adlød straks og satte sig tilbage på stolen. „Din beregning var ikke dum,“ sa hun og så på ham med et næsten hadefuldt blik, „du vidste, hvad du indlod dig på; det var mer, end jeg gjorde. Men jeg gir mig over, det er mig, som har trukket det korteste strå. Værsgod, du kan få det, som du vil.“ Hun havde rejst sig og stod nu med korslagte arme og så hen for sig. Han fo'r op med et spring. „Du vil være min hustru igjen som i gamle dage,“ hvisked han og rakte hænderne ud imod hende, „åh, Constance,“ der kom en smeltet lyd i hans stemme, „dette er for megen glæde, den kommer for pludselig,“ han tog sig om hodet, „du tilgir mig helt, ganske — “ Noget, som ligned latter afbrød ham. „Jeg tilgir dig ikke — aldrig forstår du,“ hun trådte et skridt nærmere, „tig liget af en person, du har myrdet, om tilgivelse og se, om det svarer dig. Jeg gjør det i selvforagt, hører du — i selvforagt! Det er følgerne af mit nederlag, det nederlag, jeg led, da jeg opgav skilsmissen, jeg nu tar på mig.“ Hun knytted hænderne og strøg forbi ham. „Det nytter ikke at ville løbe fra sine handlingers konsekvenser,“ råbte hun jamrende, „de følger en i hælene og overmander en.“ Hun gik frem og tilbage idet heftigste oprør. „Nej, Constance, når du først kom tilbage, så måtte det ende således, et forhold som det, du tænkte dig, er en umulighed, en unaturlighed. Men du skal se, det kan endnu bli godt, jeg skal endnu komme til at gjøre dig lykkelig.“ Han gjorde et skridt hen imod hende. „Lykkelig“ sa hun med ubeskrivelig hån. „Slige betegnelser hører ikke hjemme i et forhold som mit. Lad os se sagen som den er.“ Hun gik pludselig tæt hen til ham. „Når jeg nu samtykker i at være din hustru,“ sa hun truende, „betyr det ikke det, du tror! Nej, jeg skal sige dig noget — det vilde være mig præcis det samme, om det var en hvilkensomhelst anden mand, jeg skulde tvinges til, forstår du, præcis det samme.“ Ring fo'r uvilkårlig sammen. „Uf nej, Constance, tal ikke så stygt,“ bad han. „Men det er det samme, når du blot vil bli min igjen, dette er en stemning, som går over. Ah, Constance, jeg kunde ligge på mine knæ og takke dig i hele nat, hvis jeg fik lov, men du vil jo ikke ha det.“ „Der er bare en ting, jeg vilde be dig om,“ sa Constance med en mine, som om hun ikke havde hørt hans sidste ord, „og det er, at du skal holde op med at drikke.“ „Men du kan da ikke sige, at jeg drikker, Constance,“ sa han modfaldent.
Hun slog ud med hånden, som om hun ikke gad indlade sig på dette. „Kan du huske, at du flere gange har sagt, at hvis du ikke havde havt noget i hodet, som du kalder det, så var du ikke kommen op i dette med hende, pigen?“ spurgte Constance. „Og det var også sandt,“ sa han ydmygt. „Vil du så herefterdags holde op med at få noget i hodet, for at ikke risikere, at du handler i fuldskab?“ vedblev hun. „Med glæde, Constance, du skal aldrig se mig smage det skidt mere. Jeg befinder mig også langt bedre uden, og nu, når jeg får dig tilbage, — det skal være mig en let sag. Nu trænger jeg hverken til at døve eller stimulere mig.“ „Ja, ja, lad nu det være godt,“ sa hun og forlod stuen. Hun gik ind på sit soveværelse, hun trængte til at være alene. Der drev hun op og ned på gulvet; det forekom hende som en evighed siden hun havde havt den samtale med tanten; hun kunde slet ikke begribe, at det var i aften. Hun var fot resten ganske fattet, så underlig stivnet indvendig, forhærdelse måtte det være, sa hun til sig selv, siden hun hverken var fortvilet eller bedrøvet. Ring var i en overstadig lykkelig stemning. Endelig, endelig var han ved målet! Han fik tårer i øjnene af glæde og rørelse, og brystet svulmed af de forløsende sukke, som arbejdet sig frem. Han gik ind i sit værelse, og tændte sig en af sine fineste cigarer. I aften, allerede i aften! Men han havde også lidt skrækkeligt i disse tre måneder, ja, den hele tid, siden det kom på. Nu var der gået et år. Han havde sandelig fået sin straf og været mere end tålmodig. Men nu skulde de begynde på et nyt liv — et nyt liv — Gud være lovet og priset! Han kunde ikke holde sig rolig; han havde trang til at bevæge sig omkring uafladelig. Men det var ligesom noget mangled ham, et savn, noget som minded ham. Et glas af den fine champagnekognaken med en tredjedel vand, aha — det skulde gjøre godt! Han skjød fart gjennem dagligstuen som en mand, der er i oprømt humør, men så husked han sit løfte og vendte brat om. Lidt efter kom lysten over ham, stærkere end før. I aften vilde det nu bare ha virket godt på ham, gjort hans stemning rigere og ligesom mere løftet; ved sådanne lejligheder gik det ham ikke til hodet. Om han nu tog et eneste glas i aften — han var atter på vej, men vendte om igjen. Det var da også besynderligt for en voldsom trang han havde til det netop nu, det kom vel af den stærke spænding, han havde været i fra tidlig om eftermiddagen. Han var så slap og mat, det vilde ligefrem været medicin for ham. Det kunde jo ikke gjøre noget, om han drak et eneste glas. Constance havde jo slet ikke ment det på den måden, og der var jo ikke tale om, at han kunde komme op i nogen slags ubesindigheder i aften. Jo, han vilde — det skulde være det sidste; det var ligefrem at tømme et afskedsbæger for sit gamle jeg, det var jo formelig en højtidelig anledning. Han havde netop fået det opskjænket og stod med glasset for munden, da han hørte Constance komme ind i dagligstuen. I rasende fart styrted han indholdet i sig og satte glasset forsigtig på buffeten. „Jeg søgte efter fyrstikker,“ sa han, da han kom ind fra spisestuen, rød i hodet og med noget opstrammet over ansigtstrækkene. „Altid blir de borte for mig,“ mumled han og drev ind til sig selv, idet han lod som han ledte. Constance så efter ham med et studsende blik; hun havde hørt
Page 1 and 2:
1 Rings havde været gift i to år.
Page 3 and 4:
fordums kjæledægger om det, de ha
Page 5 and 6:
en vemodig stemning med underlig, b
Page 7 and 8:
småting til toiletbordet eller for
Page 9 and 10:
kaldte hende ved kjælenavne. Hun s
Page 11 and 12:
Det var det samme som tanten altid
Page 13 and 14:
„Hvis du vil, Marie, så — ja,
Page 15 and 16:
„Værten må begynde,“ lød det
Page 17 and 18:
sammen, rejste Ring sig for tredje
Page 19 and 20:
„Stakkels ulykkelige! det er De v
Page 21 and 22:
Ring blev stående og så efter Con
Page 23 and 24:
skrøbelighed, Ja, som den har demo
Page 25 and 26:
„Det er hendes natur, hun gir sig
Page 27 and 28:
hjertefornøjet, og så er hun så
Page 29 and 30:
„Sæt Dem ned, Lorck,“ sa Const
Page 31 and 32:
forfatningen, hverken mere eller mi
Page 33 and 34: almægtige måtte sende over jorden
Page 35 and 36: hen for sig. „Det er såmæn Ring
Page 37 and 38: Så dukked en drøm frem, hun havde
Page 39 and 40: „Sid stille, jeg skal lære dig.
Page 41 and 42: kjærlighed er jo et gammeldags beg
Page 43 and 44: „Jeg spør, om De viser mig bort?
Page 45 and 46: Hvad der da fejled hende? Ja, det v
Page 47 and 48: hendes skulder. Alette vred sig fra
Page 49 and 50: ulykkelig, men hvad var dette mod d
Page 51 and 52: „Ja, Constance, jeg kan ikke la v
Page 53 and 54: „Siden det ser ud til, at du tar
Page 55 and 56: det var han sikker på — også ha
Page 57 and 58: havde hørt det i sine dage. Hun vi
Page 59 and 60: noget, jeg kan hjælpe eller vejled
Page 61 and 62: „Det er foragteligt, oprørende,
Page 63 and 64: „Ja, ja, tante, lad os ikke dispu
Page 65 and 66: „Har der været nogen?“ „Ja,
Page 67 and 68: hun øjnene op — der lå en stor
Page 69 and 70: et til at dadle hende, hvis hun sto
Page 71 and 72: som han, når de alle holdt med ham
Page 73 and 74: Fra Molde kom der jevnlig brev. I e
Page 75 and 76: pastor Huhn for at få ham til at t
Page 77 and 78: vandet af hænderne, støtted dem p
Page 79 and 80: Constance blev vammel ved at høre
Page 81 and 82: manden går og græmmer sig, er da
Page 83: Hun hørte Ring i entréen, greb si
Page 87 and 88: dog stedse sjeldnere fore. Constanc
Page 89 and 90: „Fem kroner er hele min beholdnin
Page 91 and 92: „Du er vist ikke lykkelig gift, C
Page 93 and 94: en rasende styrke og dæmped sig ne
Page 95 and 96: sandheden viste sig at være, at ha
Page 97 and 98: fornemmelse af, at han stod hende f
Page 99 and 100: vinduet, bare for at bli fri. Hun g
Page 101 and 102: stilling, kun med den forskjel, at
Page 103 and 104: Det kom så ligegyldigt, som var de
Page 105 and 106: som Rikard gav mig med, og som gjæ
Page 107 and 108: Bare hun kunde få Johanne på dør
Page 109 and 110: Nej, Johanne havde ikke fået frim
Page 111 and 112: der, inden hun fik tid til at se, h
Page 113 and 114: „Og er blit rosende omtalt i blad
Page 115 and 116: så forandret, ikke til sin fordel,
Page 117 and 118: på apotheket og var uafladelig ved
Page 119 and 120: „Når du er her, har jeg det godt
Page 121 and 122: disse kvinders ungdom, deres sundhe
Page 123 and 124: slet som muligt; hun blev koldere o
Page 125 and 126: endnu tyded på, at han var rekonva
Page 127 and 128: sig selv, at de ikke havde set ham
Page 129 and 130: undseelse, modvilje og noget af en
Page 131 and 132: og grynted og sutred i et væk. Con
Page 133 and 134: ikke så let, uden for den, der els
Page 135 and 136:
„Jeg har elsket Dem hele mit liv,
Page 137 and 138:
„Skal vi så gå?“ spurgte Cons
Page 139 and 140:
ham en utålelig smerte. Når han u
Page 141 and 142:
liden pige,“ henkasted Constance.
Page 143 and 144:
„Dette er et ganske nyt påfund,
Page 145 and 146:
kjærlighed havde skjænket ham ...
Page 147 and 148:
„Oppe på galleriet.“ „Din op
Page 149 and 150:
kjølnet i sine følelser for hende
Page 151 and 152:
han ingen ting aned, men troed hend
Page 153 and 154:
„Så du er her, Kristine? Du var
Page 155 and 156:
sa dette ord så længe, til tungen
Page 157 and 158:
verandadøren. Han kasted spejdende
Page 159 and 160:
Da hun var gået, klemte han lommet
show all

Constance Ring - Skolen for livet — det timelige.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?