- Page 1 and 2:
1 Rings havde været gift i to år.
- Page 3 and 4:
fordums kjæledægger om det, de ha
- Page 5 and 6:
en vemodig stemning med underlig, b
- Page 7 and 8:
småting til toiletbordet eller for
- Page 9 and 10:
kaldte hende ved kjælenavne. Hun s
- Page 11 and 12:
Det var det samme som tanten altid
- Page 13 and 14:
„Hvis du vil, Marie, så — ja,
- Page 15 and 16:
„Værten må begynde,“ lød det
- Page 17 and 18:
sammen, rejste Ring sig for tredje
- Page 19 and 20:
„Stakkels ulykkelige! det er De v
- Page 21 and 22:
Ring blev stående og så efter Con
- Page 23 and 24:
skrøbelighed, Ja, som den har demo
- Page 25 and 26:
„Det er hendes natur, hun gir sig
- Page 27 and 28:
hjertefornøjet, og så er hun så
- Page 29 and 30:
„Sæt Dem ned, Lorck,“ sa Const
- Page 31 and 32:
forfatningen, hverken mere eller mi
- Page 33 and 34:
almægtige måtte sende over jorden
- Page 35 and 36:
hen for sig. „Det er såmæn Ring
- Page 37 and 38:
Så dukked en drøm frem, hun havde
- Page 39 and 40:
„Sid stille, jeg skal lære dig.
- Page 41 and 42:
kjærlighed er jo et gammeldags beg
- Page 43 and 44:
„Jeg spør, om De viser mig bort?
- Page 45 and 46:
Hvad der da fejled hende? Ja, det v
- Page 47 and 48:
hendes skulder. Alette vred sig fra
- Page 49 and 50:
ulykkelig, men hvad var dette mod d
- Page 51 and 52:
„Ja, Constance, jeg kan ikke la v
- Page 53 and 54:
„Siden det ser ud til, at du tar
- Page 55 and 56:
det var han sikker på — også ha
- Page 57 and 58:
havde hørt det i sine dage. Hun vi
- Page 59 and 60:
noget, jeg kan hjælpe eller vejled
- Page 61 and 62:
„Det er foragteligt, oprørende,
- Page 63 and 64:
„Ja, ja, tante, lad os ikke dispu
- Page 65 and 66:
„Har der været nogen?“ „Ja,
- Page 67 and 68:
hun øjnene op — der lå en stor
- Page 69 and 70:
et til at dadle hende, hvis hun sto
- Page 71 and 72:
som han, når de alle holdt med ham
- Page 73 and 74:
Fra Molde kom der jevnlig brev. I e
- Page 75 and 76:
pastor Huhn for at få ham til at t
- Page 77 and 78:
vandet af hænderne, støtted dem p
- Page 79 and 80:
Constance blev vammel ved at høre
- Page 81 and 82:
manden går og græmmer sig, er da
- Page 83 and 84:
Hun hørte Ring i entréen, greb si
- Page 85 and 86:
Hun slog ud med hånden, som om hun
- Page 87 and 88:
dog stedse sjeldnere fore. Constanc
- Page 89 and 90:
„Fem kroner er hele min beholdnin
- Page 91 and 92:
„Du er vist ikke lykkelig gift, C
- Page 93 and 94:
en rasende styrke og dæmped sig ne
- Page 95 and 96:
sandheden viste sig at være, at ha
- Page 97 and 98:
fornemmelse af, at han stod hende f
- Page 99 and 100:
vinduet, bare for at bli fri. Hun g
- Page 101 and 102:
stilling, kun med den forskjel, at
- Page 103 and 104:
Det kom så ligegyldigt, som var de
- Page 105 and 106:
som Rikard gav mig med, og som gjæ
- Page 107 and 108:
Bare hun kunde få Johanne på dør
- Page 109 and 110: Nej, Johanne havde ikke fået frim
- Page 111 and 112: der, inden hun fik tid til at se, h
- Page 113 and 114: „Og er blit rosende omtalt i blad
- Page 115 and 116: så forandret, ikke til sin fordel,
- Page 117 and 118: på apotheket og var uafladelig ved
- Page 119 and 120: „Når du er her, har jeg det godt
- Page 121 and 122: disse kvinders ungdom, deres sundhe
- Page 123 and 124: slet som muligt; hun blev koldere o
- Page 125 and 126: endnu tyded på, at han var rekonva
- Page 127 and 128: sig selv, at de ikke havde set ham
- Page 129 and 130: undseelse, modvilje og noget af en
- Page 131 and 132: og grynted og sutred i et væk. Con
- Page 133 and 134: ikke så let, uden for den, der els
- Page 135 and 136: „Jeg har elsket Dem hele mit liv,
- Page 137 and 138: „Skal vi så gå?“ spurgte Cons
- Page 139 and 140: ham en utålelig smerte. Når han u
- Page 141 and 142: liden pige,“ henkasted Constance.
- Page 143 and 144: „Dette er et ganske nyt påfund,
- Page 145 and 146: kjærlighed havde skjænket ham ...
- Page 147 and 148: „Oppe på galleriet.“ „Din op
- Page 149 and 150: kjølnet i sine følelser for hende
- Page 151 and 152: han ingen ting aned, men troed hend
- Page 153 and 154: „Så du er her, Kristine? Du var
- Page 155 and 156: sa dette ord så længe, til tungen
- Page 157 and 158: verandadøren. Han kasted spejdende
- Page 159: Da hun var gået, klemte han lommet