MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

for arbejdsglæde, og at jeg så ville få mere arbejdslyst og
energi, og overskud til at lave flere lektier end ellers og
sådan, jeg smurte tykt på, sagde vi var kommet i en slem
knibe her og nu, og ja – for fanden, den er hjemme,
Jallemand!”
“Godt,” sagde jeg, men var ikke i stand til at lyde entusiastisk.
“Godt? Godt? Hold da kæft,” sagde han.
Jeg vendte mig om mod Yngve.
“Vi skal spille på lørdag, med bandet, koncert, for første
gang.”
“Lyder fint, må jeg komme?” sagde Yngve.
“Du må godt komme,” sagde Helge før jeg nåede at
svare, “du må godt komme, og du må tage alle dem du
kender med, Mathias Rust Band skal spille på lørdag klokken
otte i Hundvåg fritidsklub – jaja, men det er vel ikke
så mange,” sagde Helge og lo.
“Nej, det er ikke så mange,” sagde Yngve. “Men jeg
kommer.”
Det ringede ind. Helge gik hen mod klasselokalet, han
havde mange han skulle hverve til koncerten. Jeg så på
Yngve.
“Hvad så med på onsdag?” sagde han spørgende. “Eller
du skal måske øve …?”
Fandens også, tænkte jeg og indså at jeg var kommet i
klemme. Jeg havde gennemtrumfet at vi skulle øve hver
aften, fået Helge til at vende 360 grader for at skaffe os et
øvelokale, og nu stod jeg her, og det eneste jeg ville var
at spille tennis med Yngve på onsdag, men jeg kunne ikke.
“Nej,” sagde jeg, “det … det skal nok gå. Selvfølgelig
skal vi spille. Tennis, mener jeg. Selvfølgelig skal vi det.”
“Jeg må gå nu,” sagde han. Skolegården var ved at være
tom for elever der var på vej ind til første time, klokken
var blevet fem minutter over halv ni.
”Også jeg.”
Jeg har bare så meget lyst til at røre ved dig, Yngve.
Yngve blev stående et par sekunder, før han sagde
“okay” og gik.
Havde han set lidt grundigere på mig end før? Havde
han? Havde han ikke set lidt længere og alvorligere på
mig end tidligere da han stod et par sekunder før han gik
ind?
Da jeg kom ind i klassen, var læreren endnu ikke kommet
ned fra lærerværelset. Helge stod og talte med Anita
og to andre piger fra klassen, ved siden af ham stod Katrine
der tydeligvis havde hørt nyheden om koncerten.
Helge optrådte som om han var ved at hverve medlemmer
til revolutionen, havde skruet op for charmen han
ellers aldrig brugte over for pigerne, som han egentlig
betragtede som nogle “fæhoveder med patter”, han droppede
alle de hånlige kommentarer han havde serveret gennem
halvandet år, for nu skulle de til koncert. Han var
hæmningsløs. På tavlen havde han skrevet:
FÅ DIG ET LIV:
MATHIAS RUST BAND LIVE!
HUNDVÅG FRITIDSKLUB, LØRDAG 20.00
Katrine fik øje på mig, hun løb hen til mig og gav mig et
stort kram.
“Det er bare så godt, Jarle, det skal nok blive rigtig
godt!”
198 199