MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

nødvendigt? At trække ham ind i alt det som han ikke
ville fatte noget af, som han ikke skulle være en del af.
Yngve smilede. “Nåh, hvad for et?”
“Tjah, det er et … ja, rockband, eller, ja. Vi hedder …
æh, Mathias Rust Band.”
“Hvad for noget?”
“Mathias Rust Band,” sagde jeg. “Ja, det er …”.
Yngve afbrød mig. “Skal I så indspille en plade?”
“Nej, eller jo, måske engang …”
“Har I holdt koncert?”
“Nej, ikke endnu,” sagde jeg, “men snart, måske.”
”Så kan jeg jo komme og se jer,” sagde Yngve og smilede.
“Det kunne være skægt. I er sikkert smaddergode.”
“Nej,” sagde jeg, “det er kun for sjov.”
Jeg havde længe siddet og set på en plakat der hang
over Yngves seng. Jeg sad i en stol ved siden af hans skrivebord.
Han halvt lå, halvt sad op i sengen, med de lange
fingre på højre hånd der støttede hagen, hele tiden med
dette Yngvesmil om munden.
“Hvad er det?” spurgte jeg og pegede.
Yngve strakte hals.
“Cheopspyramiden.”
“Hm,” sagde jeg, “Cheopspyramiden.”
“Ja.”
“Hvorfor … jeg mener, hvad er der med den?”
Yngve trak på skuldrene. “Det er bare … jeg ved ikke,
bare … jeg kan godt lide den. Jeg kan godt lide pyramider,”
sagde han, og jeg kunne se at han var en lille smule
pinligt berørt over at jeg havde gjort opmærksom på
hans lidt barnlige, lidt nørdede interesse. Det er noget
alle kender til, især drenge, det der med at have denne
ene, lidt åndssvage ting de er interesseret i, som de har
været uforståeligt optaget af lige siden deres tidlige barndom.
Biler, fluefiskeri, anden verdenskrig. Eller pyramider.
Jeg forsøgte at få ham til at føle sig tryg. “Den er flot,”
sagde jeg.
Yngve lyste op. “Ja? Er den ikke?”
Så fortalte han om Cheopspyramiden. Han satte sig
brat op i sengen og begyndte at fortælle. Han fandt nogle
bøger frem om pyramider fra den lille boghylde, bad
mig komme hen og se, pegede og fortalte.
Hvis det ikke havde været for Yngve havde det ikke
interesseret mig. Jeg ville muligvis have set på et billede
eller to, og så begyndt at kede mig. Ikke fordi det ikke
var interessant, men fordi det ikke var relevant, ikke for
dagens politiske situation, ikke for mine alternative interesser.
Og desuden havde jeg ikke opdaget det selv, og
var der noget jeg hadede, så var det ikke at være den
første der opdagede noget der var værd at bryde sig om.
Men nu kom det fra Yngve.
“Der er jo mange pyramider i Egypten, men det er
ligesom Cheopspyramiden der er chefpyramiden,” sagde
han, “den stammer fra det fjerde dynasti, antagelig bygget
cirka år 2550 før Kristus, den var oprindelig 146,5
meter høj, men nu er den kun 136,” sagde han og så næsten
ked ud af at den var sunket eller hvad det nu var.
“Og tænk,” sagde Yngve og så på mig, “den er bygget af
cirka 2,3 millioner stenblokke. Kan du fatte det? 2,3
millioner! Med en gennemsnitsvægt på 2,6 ton! Kan du
fatte det?”
Yngve glødede mens han talte. Han havde alle mulige
80 81
s