MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

“Jalla!”
Jeg vendte mig om mod Helge og Andreas igen. “Ja!
Jeg kommer! Slap af!”
“Du skal ikke tage dig af det,” sagde jeg hurtigt til
Yngve, “men – du ser ikke syg ud nu? Hvad var det du
fejlede? Det går bedre? Ikke?”
“Jo …”
“Du kan sikkert låne en telefon derhenne, det er ikke
noget problem, så siger du at du er gået til fest med dine
venner, ikke?”
Yngve nikkede. “Okay,” sagde han. “Jeg tager med.”
Forlygterne fra en ventende maxitaxi afslørede en hård,
skrå styrtregn da vi åbnede døren ud til aftenmørket.
Buskene ved vejen kæmpede med at holde sig oprejst,
vinden piskede mod os så det var svært at trække vejret.
Det ville blive en uvejrsnat. Inde i taxien satte jeg mig
ved siden af Katrine for ikke at vække mistanke. Yngve
sad foran os, og bagerst sad Helge og Andreas. Vi havde
også et par andre med fra skolen, Roar fra skoleteatret
og hans dame, Silje. Der er ingen der kan kysse og kæle
som folk der vil være skuespillere. Det er altid en udfordring
når flere par er samlet på samme sted. De sidder
der, nogle du kender, måske, og de er lige begyndt at
komme sammen, og det er du og din dame også. Og så
begynder de at kysse og kæle, helt ugenert giver de sig
hen til hinanden, læberne mødes, tungerne mødes, hænderne
vandrer op og ned ad hinandens trøjer. Og du sidder
der med armen rundt om din dame, og I er også lige
begyndt at komme sammen, og du ser på hende, smiler
til hende – og så? Skal I nu også begynde at kysse og
kæle? Skal I stå tilbage for dem? Men hvis I begynder at
kysse og kæle, jeres læber mødes, I spænder tungemusklerne,
bliver det så lige så godt som det andet par åbenbart
har det? Begynder I at kysse og kæle fordi de gør
det? Se der, nu tager han hende på brysterne, det må du
også gøre, og se nu, hun svajer lidt i ryggen, glider lidt
ned i sædet så han kan kile sin anden hånd ind under
hende, det må din dame også gøre, og se, nu spreder hun
benene, lægger det ene lår hen over ham, det må I også
gøre; må I ikke? Skal I stå tilbage for dem? Skal I?
Katrine lagde sit hoved på min skulder. Smilede til
mig. Lukkede øjnene. Jeg så på Yngves nakke. Så hørte
jeg en velkendt lyd: kapslen fra en ølflaske. Jeg vendte
hovedet lidt mens Katrine stadig hvilede hovedet mod
skulderen, og der så jeg Helge stikke en flaske op til munden.
“Op i røven med det, Jalla,” sagde han, “ikke? Der er
fest.”
Jeg nikkede.
“Vi skal til fest hos olieungen!” sagde han og lo. “Ikke?”
Jeg lo tilbage. Kunne ikke lade være.
“For helvede mand, hvordan skal det gå?”
Hvorfor ikke? tænkte jeg. Hvorfor kan vi ikke have
det ligesom før? Hvorfor kan vi ikke bare være venner
igen? Andreas havde også åbnet en flaske og sad og drak
uden at skamme sig i taxien. Katrine åbnede øjnene og så
blidt på mig. Yngve vendte sig og smilede.
Hvorfor ikke?
Det skal nok gå, det her, tænkte jeg. Vi skal til fest,
det skal nok gå.
Taxien svingede ind på en grusbelagt parkeringsplads
foran et stort, hvidt hus.
308 309