25.07.2013 Views

MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Jeg kan godt lide at folk gør noget ingen andre gør.

Hvis nogen siger ja, kan du bande på at Jarle Klepp siger

nej. Kan alt for mange lide en ny plade, for eksempel af

R.E.M. eller The Cure, kan du være sikker på at Jarle

Klepp syntes bedre om bandet før; nej, de har ikke det

dér længere. Jeg kan godt lide dem der går mod strømmen,

dem kan jeg rigtig godt lide. Dem der gør noget

andre ikke gør.

Mathias Rust, for eksempel, er der nogen der kan huske

ham?

Den nittenårige der landede et lille Cessna-fly i nærheden

af Kreml og Den Røde Plads i Moskva? Rust fløj fra

Hamburg i et lejet fly, mellemlandede i både Norge og

Helsingfors, før han lagde kursen mod Sovjetunionen.

Utroligt nok klarede han at komme ind over sovjetisk

territorium og lande midt i hjertet af kommunismen.

Jeg kan huske jeg så ham i fjernsynet i 1987, jeg var femten

år og syntes han var suveræn. Han lignede en ganske

almindelig ung mand da han nogle måneder efter anholdelsen

blev fremstillet for den sovjetiske domstol, med

briller, blå vest og slips, og hævdede at flyveturen og

landingen i centrum af Moskva var en fredshandling for

at vække verdensopinionen. Jeg klippede et billede ud af

ham som jeg hængte op på opslagstavlen nede på mit

værelse. Hvem er det? spurgte mor. Det er Mathias Rust.

Jeg syntes han hævede sig over alle andre, jeg syntes han

var suveræn. Han blev idømt fire års arbejdslejr i Sovjet.

Men for fanden da, hvor var han god, var han ikke?

Flyveturen resulterede i at den sovjetiske forsvarsminister

og luftforsvarschefen måtte gå af, var det ikke godt,

eller hvad? For mig blev han et ikon, jeg blæste ham op

til en ideolog og satte ham ligeså højt som andre oppositionelle

i mit heltegalleri: Che, Bakunin, Marx, Arafat.

Ja, det er den slags folk jeg godt kan lide.

Jeg siger det til min bedste kammerat, engang hen mod

slutningen af 80'erne, mens vi sidder og drikker øl i

Ullandhaugskoven en fredag efter skoletid, stadig kun

seksten år gamle og går i 1.g: “For fanden da, Helge,”

siger jeg, “hvis vi nogensinde starter et band, så kalder vi

det Mathias Rust Band, ikke?”

“Vi skal fandeme ikke starte noget band,” siger Helge,

“vi kan jo ikke spille.”

“Nej nej,” siger jeg, “men alligevel, ikke? Mathias Rust

Band?”

“Hellere Fissesatan Anarkikommando,” siger Helge.

“For fanden, Hegga, hvad siger du?”

“Hvad for noget?”

“Vi skulle have gjort ligesom ham, ikke? Bare kørt

derudad, lige ind i Sovjetunionen.”

“Ah,” siger Helge og åbner en ny øl, “det er bare noget

småborgerligt pis, han skulle da for fanden hellere

have kørt Cessnaen ind i Det Hvide Hus, og have ladet

kommunisterne være i fred.”

Jeg gjorde aldrig som Mathias Rust, men Helge og jeg

deltog i de demonstrationer der var, og jeg købte en guitar,

og jeg var der. Nu var det vinter i Stavanger, skolen

var lige startet efter jul, og der fandtes en virkelig verden,

der fandtes virkelige hændelser: oliepriserne steg

mod gamle højder, Samuel Beckett døde, arbejdsløsheden

steg, Ceauçescu blev henrettet i Rumænien, Vaclav

Havel blev valgt til præsident i Tjekkoslovakiet, DDR

var ved at være historie efter murens fald 9. november,

16 17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!