MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

jeg mon selv sådan når jeg får børn? Et omsorgsmonster,
med halvmørk stemme og hårvækst i ansigtet og
på brystet, der elsker sit spædbarns grimme rynker, dets
grønbrune afføring, en som bryder ud i falset, se, han
bliver kunstner, se den formsans i samme sekund den toårige
tager en farvestift i hånden og tegner en krusedulle,
der praler af sit barns matematiske evner når det som
treårig lægger den ene klods ved siden af den anden og
peger på dem efter tur, som vågner midt om natten,
svedt og bange, fordi han, faren, pludselig blev bekymret
for sit barn? Bliver jeg også sådan en?
“Så går jeg ned og bliver klippet i morgen,” sagde jeg
og tog imod de fire hundrede kroner. Det var alt for
mange penge, der var nok til to gange hos en god frisør,
men jeg tog imod dem. “Tusind tak,” sagde jeg.
Fire hundrede kroner. Så kunne jeg blive klippet på
Café Sting, hos Tom på første sal, en ret alternativ frisør
jeg kun havde hørt om, men som var en kendt person i
bybilledet. Og var han ikke også bøsse? Jo, og hvad så?
Grækerne og ægypterne var alle sammen bøsser, Thomas
Mann var skabsbøsse, og det skulle ikke undre mig
om James Dean var kernebøsse, og hvem ved, når vi nu
er inde på det: Marx og Engels i samme bås? Hvorfor
ikke? Fire hundrede kroner. For resten af pengene kunne
jeg købe mig en plade. Jeg havde længe ønsket mig The
Smiths’ debutplade, så nu stod den for tur. Jeg havde de
andre, The Queen is Dead, Hatful of Hollow, Meat is Murder,
Rank, og Strangeways, Here We Come, men jeg havde
ikke debutpladen. Og Morrissey, forsangeren i Smiths,
var han ikke også lidt tvetydig seksuelt? Var han ikke
bøsse?
Jeg standsede tankerækken. Hvad var det jeg var ved?
Hvad fanden har du gang i, Jarle? Du er fandeme ikke
rigtig klog.
Jeg gik op på mit værelse og fandt et pornoblad. Jeg
onanerede til nøgne damer der holdt om deres egne bryster,
nøgne damer med rødt blondeundertøj, nøgne damer
med halvåbne munde, jeg gokkede den noget så eftertrykkeligt
af, som en slags punktum, og så ringede jeg
til Helge.
“Det er Jarle, du har ringet?”
“Nåh ja, nej, der var ikke noget,” sagde Helge.
“Noget må der da have været.”
“Nej … nå – var det sjovt at spille tennis?” Jeg kunne
høre på stemmen at han prøvede på at håne mig.
“Ja, det var det faktisk,” sagde jeg. “Gik det godt i
Gymnasiesamfundet?”
“SU ligger alt for langt til højre, men der blev en skide
god diskussion bagefter.”
“Godt.”
Der blev stille i den anden ende. Sædvanligvis snakkede
Helge og jeg derudad uden problemer. Vi talte og
talte, om damer, politik, sex, skolen, bandet, “de andre”,
“de dumme”, men nu gik samtalen kapitalt i stå. Han
havde ikke noget at fortælle mig, og jeg havde ikke noget
at fortælle ham.
“Okay,” sagde han. “Vi tales ved i morgen.”
Han lagde på.
Fandens også, tænkte jeg. Skal der nu til at være en
masse pis mellem Helge og mig?
Jeg gik i seng. Himlen var i løbet af aftenen blevet
overfyldt af voksende, hidsige skyer, vind og regn, og
118 119