MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

Og du er alene.
Det er koldt. Det er en hård verden. Du er ond i en
god verden. Det er det der gør livet så grusomt. Du er
ondskaben, småligheden, den inkarnerede grusomhed,
og du har fået AIDS. Du er alene. Og du må leve med
det. Verden er smuk. Du er ond, for du er JARLE.
Overdrivelser?
Slet ikke. Det er sådan det er.
Du er en løgner, Jarle Klepp. Du er et ondt menneske,
Jarle Klepp. Du er en skændsel, Jarle Klepp. Du vil
aldrig få fred. Der var ingen der tog telefonen. Hele mandagen sad jeg
inde sammen med mor. Ude var det regn, tåge og blæst.
Vi drak te, snakkede, var syge sammen, og jeg forsøgte
at drive drukangsten væk ved at være mors lille søn,
gemme mig for verden i hendes omsorg. Jeg prøvede at
mande mig op, sagde til mig selv at jeg selvfølgelig ikke
havde AIDS, selvfølgelig ikke, behøver ikke en test for
det, og jeg forsøgte at tænke klart så jeg kunne gå ud i
gangen, ud til telefonen og dreje Yngves nummer. Hen
på aftenen stod jeg med røret mod øret. Ingen tog telefonen.
Ikke klokken otte, ikke klokken ni, ikke halv ti,
ikke kvart i ti, ikke ti. Der er ikke noget så væmmeligt
som det. Det er irriterende når der er optaget, men det
hjælper ikke en hektisk hjerne i et menneske med dårlig
selvtillid at der ikke er nogen der tager telefonen. Man
tager det øjeblikkeligt på sig: Hvad har jeg nu gjort?
Hvorfor tager de ikke telefonen?
Helge kom forbi med lektierne hver eftermiddag den
uge. Han var ikke blevet syg af drukfesten, og han var
ikke sat ud af spillet. Tværtimod virkede han glad og
ubekymret.
350 351
16 KAN VI IKKE GÅ I SENG
MED HINANDEN EN
SIDSTE GANG?
I came to disappear
R.E.M.