MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

partisantørklæde hvis vi hører til på venstrefløjen, og
resten af samfundet sværger til permanent kort hår,
stramme 501, overskæg og mavebælte. Der er ikke en
kæft som ikke har set Den sidste kejser, alle er enige om
at Tom Cruise er uhyggelig god i Born on the Fourth of
July, og Pelle Erobreren er en triumf for skandinavisk
film. Margaret Thatcher sidder som statsminister i Storbritannien
på tiende år, Mikhail Gorbatjov taler til FNs
generlforsamling og siger at den kolde krig er slut, han
rejser verden rundt og taler om nedrustning, og Gorbie
bliver kåret til årtiets mand i The Times. Nationalfølelsen
vokser i små befolkningsgrupper, og mens de baltiske
republikker kæmper for selvstændighed, melder den ene
kommunistiske stat efter den anden om en mere eller
mindre smertefri overgang til kapitalisme og parlamentarisk
demokrati. Reformfeberen raser i østbloklandene,
og hverken Politbureauet, Stasi, Ceaucescu, Egon Krenz,
Warszawapagten eller den massive 28 år gamle Berlinmur
undgår at blive smittet. En hel verden, et helt tankesæt,
et helt, kort århundrede, går i knæ lige for øjnene
af os uden at vi ved hvad vi skal stille op, og naturen gør
som den vil; orkanen Hugo hærger i USA og Caribien.
Reagan holder sin sidste tale til den amerikanske kongres
hvor han siger at han er stolt over at have bidraget til at
den amerikanske selvfølelse er genoprettet, og George
Bush holder en indsættelsestale hvor han udtrykker ønske
om en mildere og venligere nation; mere samarbejde,
flere venskaber, mere loyalitet og en bedre moral. I
Norge fylder Gro Harlem Brundtland 50 år, og arbejdsløsheden
sætter ny rekord. I Sverige fængsles den 42 år
gamle Christer Petterson for mordet på statsminister
Olof Palme, han får en dom på livstid, men løslades nogle
måneder senere. Vejret er godt, alt for godt mener
mange, det skyldes sprækker i ozonlaget, og det er vores
egen skyld. De unge melder sig ind i Natur og Ungdom,
og de skriver på brunt, plettet genbrugspapir fra
Hippopotamu og begynder at opdrage deres storforbrugende
parabolantenneforældre i genbrug, genbrug af
gamle brødposer – du skal skylle dem, mor, og hænge
dem til tørre, og bruge dem igen, herregud, hvor egoistisk
kan man være?
Går det ad helvede til, eller går det langt om længe
godt?
Holder faren op med at lade motoren gå i tomgang i
morgentimerne om vinteren fordi datteren siger at det
ødelægger miljøet? Sælger han bil nummer to og begynder
at cykle til arbejde? Optimisterne siger at vi kan nå
det endnu, hvis vi er selvkritiske og indser hvad der er
galt – miljøforurening, aids, kold krig og kommunisme,
og pessimisterne ser ozonlaget åbne sig på vid gab og
siger at det er den vej det går, ja ja, nu er chefkreditoren
her og regningen skal betales; at erkende sine fejl på dødslejet
hjælper kun på den dårlige samvittighed.
Og jeg?
Jeg er en lille mand fra en lille by i et lillebitte land, og
knap nok en mand; jeg er snart sytten og et halvt år, én
meter og treoghalvfjerds centimeter, 69 kilo uden tøj
om morgenen, bumser rundt om munden og på halsen,
en lille skævhed i den højre fod, har kæreste på femte
måned.
Jeg bor i Stavanger, i Norges oliehovedstad, den lille
handelsby der er skudt godt i vejret de sidste ti år og har
12 13