25.07.2013 Views

MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

partisantørklæde hvis vi hører til på venstrefløjen, og

resten af samfundet sværger til permanent kort hår,

stramme 501, overskæg og mavebælte. Der er ikke en

kæft som ikke har set Den sidste kejser, alle er enige om

at Tom Cruise er uhyggelig god i Born on the Fourth of

July, og Pelle Erobreren er en triumf for skandinavisk

film. Margaret Thatcher sidder som statsminister i Storbritannien

på tiende år, Mikhail Gorbatjov taler til FNs

generlforsamling og siger at den kolde krig er slut, han

rejser verden rundt og taler om nedrustning, og Gorbie

bliver kåret til årtiets mand i The Times. Nationalfølelsen

vokser i små befolkningsgrupper, og mens de baltiske

republikker kæmper for selvstændighed, melder den ene

kommunistiske stat efter den anden om en mere eller

mindre smertefri overgang til kapitalisme og parlamentarisk

demokrati. Reformfeberen raser i østbloklandene,

og hverken Politbureauet, Stasi, Ceaucescu, Egon Krenz,

Warszawapagten eller den massive 28 år gamle Berlinmur

undgår at blive smittet. En hel verden, et helt tankesæt,

et helt, kort århundrede, går i knæ lige for øjnene

af os uden at vi ved hvad vi skal stille op, og naturen gør

som den vil; orkanen Hugo hærger i USA og Caribien.

Reagan holder sin sidste tale til den amerikanske kongres

hvor han siger at han er stolt over at have bidraget til at

den amerikanske selvfølelse er genoprettet, og George

Bush holder en indsættelsestale hvor han udtrykker ønske

om en mildere og venligere nation; mere samarbejde,

flere venskaber, mere loyalitet og en bedre moral. I

Norge fylder Gro Harlem Brundtland 50 år, og arbejdsløsheden

sætter ny rekord. I Sverige fængsles den 42 år

gamle Christer Petterson for mordet på statsminister

Olof Palme, han får en dom på livstid, men løslades nogle

måneder senere. Vejret er godt, alt for godt mener

mange, det skyldes sprækker i ozonlaget, og det er vores

egen skyld. De unge melder sig ind i Natur og Ungdom,

og de skriver på brunt, plettet genbrugspapir fra

Hippopotamu og begynder at opdrage deres storforbrugende

parabolantenneforældre i genbrug, genbrug af

gamle brødposer – du skal skylle dem, mor, og hænge

dem til tørre, og bruge dem igen, herregud, hvor egoistisk

kan man være?

Går det ad helvede til, eller går det langt om længe

godt?

Holder faren op med at lade motoren gå i tomgang i

morgentimerne om vinteren fordi datteren siger at det

ødelægger miljøet? Sælger han bil nummer to og begynder

at cykle til arbejde? Optimisterne siger at vi kan nå

det endnu, hvis vi er selvkritiske og indser hvad der er

galt – miljøforurening, aids, kold krig og kommunisme,

og pessimisterne ser ozonlaget åbne sig på vid gab og

siger at det er den vej det går, ja ja, nu er chefkreditoren

her og regningen skal betales; at erkende sine fejl på dødslejet

hjælper kun på den dårlige samvittighed.

Og jeg?

Jeg er en lille mand fra en lille by i et lillebitte land, og

knap nok en mand; jeg er snart sytten og et halvt år, én

meter og treoghalvfjerds centimeter, 69 kilo uden tøj

om morgenen, bumser rundt om munden og på halsen,

en lille skævhed i den højre fod, har kæreste på femte

måned.

Jeg bor i Stavanger, i Norges oliehovedstad, den lille

handelsby der er skudt godt i vejret de sidste ti år og har

12 13

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!