MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

Hulkene stilnede af, kvinden der havde grædt gik forbi
os og hen mod døren. På vej ud passerede hun en anden
kvinde som kom ind. Mor så ned.
“Hvad er der?”
Mor svarede ikke. Men det hun ville undgå, skete.
“Sara!”
Kvinden der netop var kommet ind, var på vej hen til
os. Jeg kendte hende ikke, men det gjorde mor.
“Sara – er du her?”
“Åh, hej, Jorunn, er det dig?” sagde mor og forsøgte
at lyde som om hun mødte hende uden for en tøjbutik
nede i byen.
“Det er længe siden,” sagde hende mor havde kaldt
Jorunn, og kiggede på mig, “nej, nej – er det ikke Jarle?
Hvad? Kan det passe?”
“Ja,” sagde mor og smilede.
“Du kan sikkert ikke huske mig,” sagde Jorunn.
Jeg smilede usikkert og så på mor.
“Du var så lille sidste gang jeg så dig,” sagde hun og
holdt hånden i hoftehøjde.
“Det er Jorunn,” sagde mor, “en veninde fra skoletiden,
ja, du har mødt hende da du var lille, men det kan
du nok ikke huske.”
“Nej,” sagde jeg.
“Så – du er her?” sagde Jorunn.
“Ja.”
“Ja.”
Pludselig havde de ingenting at tale om, de gamle veninder,
de blev stående foran hinanden i pinlig tavshed og
smilede anstrengt.
“Nåh, jeg må hellere trække et nummer,” sagde Jorunn.
Jeg så på mor. Jeg rejste mig og sagde at det så ud til at
trække ud, og spurgte om jeg ikke skulle gå hen til bageren
i nabohuset og købe nogle boller og en avis. Mor
nikkede.
Klokken blev over elleve før mor kom ind til konsulenten.
Vi havde aftalt at jeg skulle gå med. Konsulenten
var en kvinde i 40’erne med et stramt udseende, neutralt
tøj, briller. Mor præsenterede sig, sagde hvem hun var,
hvordan situationen var, og konsulenten registrerede
hende, hurtigt og professionelt, med alle personlige data.
Navn? Alder? Civil status? Personnummer? Tidligere
job? Nuværende situation? Oversigt over indtægt fra
de tre sidste år? Anbefalinger?
“Du har orden i dine papirer,” sagde hun, “det er godt,
så går det lidt hurtigere.” Mor smilede, som om tempoet
i sagsbehandlingen betød at hun ville få et job på
stedet. “Kontorfag,” fortsatte sagsbehandleren, “det er
ikke en gunstig branche for tiden, som du måske ved.”
“Jo,” sagde mor.
“Kiggede du på opslagstavlen før du kom ind til mig?”
“Ja.”
“Og du fandt ikke noget?”
“Nej.”
“Nej. Det vi nu skal gøre er at få sendt din dagpengeansøgning
af sted, der vil gå nogle uger før du får dem,
og så skal vi koncentrere os om at få dig i arbejde igen,
ikke sandt?” Mor nikkede.
“Jeg vil anbefale at du vurderer kursusaktiviteter og
tilmelder dig Vikartjenesten, vi har nogle gode Amokurser
som kan hjælpe dig videre, og via Vikartjenesten
kan der altid dukke noget op.”
372 373