MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

det er han jo altid, han skal være det, Katrine er forelsket
i mig, mor er glad, og far har penge, og Yngve er
smuk, og jeg ser ham hver dag. Alt går som det skal,
tænkte jeg, angstanfaldet på vej hjem fra Yngve var borte,
og jeg skammede mig ikke, nej: Jeg skammede mig ikke.
Jeg følte mig stærk og klar. Det går godt. Det her går
godt.
Lykken varer ikke længe, det er bare små, forudbestemte
øjeblikke der ikke kender til deres korte liv. Det
er lykke.
Jeg var forelsket, og der er ingenting der er stærkere
end det.
Slud, regn, overskyet. Det var refrænet hele vinteren,
én i rækken af de varme, apokalyptiske vintre vi havde
omkring 1990, disse vintre der fik skeptikere som os til
at føle sig gode; var det ikke det vi sagde, ozonlaget kan
ikke klare mere, vintre der fik sneglade folk på Vestlandet
til at ryste på hovedet når de endnu en januar måtte
gå forbi skiudstyret på vej ned til spisekammeret i kælderen,
vintre med otte grader, regn, vind og alt for tidligt
udsprungne vintergækker, hvor folk der boede i
vores del af landet var storforbrugere af paraplyer, som
krængede om i vinden, som knækkede i stiverne, og man
måtte finde sig i at gå med våde strømper dagen lang og
hænge det våde tøj op i gangen når man lukkede døren
efter sig.
“Det bliver ikke bedre i dag,” sagde mor, “det er som
om det har bidt sig fast – skal jeg køre dig i skole?”
“Nej, nej,” sagde jeg, “jeg kan godt cykle selv om det
regner.”
“Tænk, vi kunne have haft sne, Jarle,” sagde mor ved
morgenbordet mens hun kiggede ud af køkkenvinduet
og antagelig forestillede sig hvordan den grønne plæne
92 93
5 DALAI LAMA KOMMER
TIL FINNMARK
you may leave school
but it never leaves you
XTC
vendte sig