MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

“Du, Hegga,” sagde jeg og rakte ham glassene, “Katrine
var forbi i går, ikke, ja, det ved du jo, og hun var
skidesur på mig. Hun siger jeg er sådan og sådan, og ja,
der er fandeme ingen grænser for hvad hun siger, og selvfølgelig
gik jeg over stregen sidste weekend, men … Jeg
mener, er det sandt hvad hun siger?”
Helge satte køen fra sig og så ned.
“Hegga, jeg mener, hvad er det der sker, hun har slået
op med mig, og jeg er fandeme helt rundt på gulvet.”
Troede jeg på mig selv da jeg sagde det, eller ville jeg
bare teste ham? Han så alvorligt på mig.
“Der er noget jeg må fortælle dig, Jarle,” sagde han.
“Ja, sig det nu,” sagde jeg og smilede, “det er jo dig og
mig, for fanden.”
“Jeg stopper i bandet.”
“Hvad?”
“Jeg stopper i bandet.”
“Stopper? I bandet? Men vi har jo lige siddet og snakket
om … for fanden mand – stopper i bandet? Tager du
gas på mig?”
Jeg satte mig tungt på en stol.
“Nej, jeg … det bliver aldrig godt, Jalla, det bliver
aldrig som jeg vil have det, det … nej, jeg har bestemt
mig. Sorry.”
“For fanden da,” sagde jeg. “Det er da for åndssvagt.
Bandet. For fanden. Vi skal jo i studie!”
“Og det med Katrine,” sagde han, “det …”
“Jaja, kom nu med det, du mener det samme som
hende, ikke?” sagde jeg frustreret. “Hvad fanden sker der?”
“Nej, jeg mener ikke det samme som hende, hun er
såret, ikke, jeg er bare … jah, jeg ved ikke,” sagde han og
ledte efter ordene, “... du har cyklet en del rundt på det
sidste, og jeg ved ikke om jeg helt fatter hvad det er du
har gang i – den frisure der, ham der Yngve, og … ja,
men skid hul i det. Jeg stopper i bandet. Det var bare
det.”
“Bare det.”
“Ja.”
Var det bare det? Helge stod foran mig, han tog køen
igen og ville spille, og han sagde at det var det hele. Men
hele hans krop signalerede det modsatte. At der var noget
mere. Noget større. Noget helt andet.
“Helge,” sagde jeg, helt roligt. “Kom nu med det.”
“Hvad mener du?”
“Kom nu. Ud med det. Jeg gider ikke mere.”
Jeg havde aldrig set ham så forlegen før, Helge Ombo
var overhovedet ikke forlegen, det var ikke en egenskab
man tillagde ham, genert, bly, bekymret eller i tvivl, det
var ikke noget han var, men nu så jeg det – pludselig
opklaring i den stigende rus – at Helge knoklede som
bare fanden foran mig. Han havde det skidt. Han vidste
ikke hvordan han skulle tackle det jeg ikke vidste hvad
var. Jeg forstod ikke hvad der skete, men én ting forstod
jeg, og det var at Helge ikke havde spurgt om jeg
ville med i byen fordi han havde lyst til det. Han havde
spurgt fordi han havde en sag. En helt konkret sag, der
åbenbart handlede om mere end om bandet, at han havde
fået den syge idé at stoppe i bandet. Han var ikke kommet
fordi det var Jarle og Helge, to klipper som altid
skulle være kammerater.
“Har du tænkt dig at sige det,” spurgte jeg roligt, “eller
hvad?”
390 391