MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

forelsket i. Man mærker det, fysisk, i hele kroppen, hvordan
man mangler noget essentielt, når det som får en til
at trække vejret tungt, det som får ens fødder til at flytte
sig, ikke er der længere. Alt andet mister sin betydning.
Folk siger det er svært at holde op med at ryge, at holde
op med at tage heroin. Men at prøve at holde op med at
være forelsket når man er det, det er helt umuligt.
Derhjemme i stuen sad mor og svarede kort på mine
spørgsmål. Hun så sjusket ud. Jeg prøvede at få Yngve
ud af mit hoved. Jeg ser ham i morgen, tænkte jeg, til
koncerten. Han kommer helt sikkert til koncerten.
“Skal vi gå en tur, eller noget?” spurgte jeg. “En lille
tur før jeg skal hen og øve – der er koncert i morgen,
ved du nok, så …?”
“Nej,” sagde mor, “det går fint.”
“Nå, har du da fundet et nyt job?”
“Ikke endnu.”
“Mor?”
Hun så op på mig.
“Er du … er du sygemeldt?”
Hun nikkede.
“Så – var det godt at tale med Ragnhild?”
“Ja, det var det.”
Mor gik ud på badeværelset.
“Du bliver snart rask igen,” sagde jeg.
Jeg kunne ikke komme ikke ind på livet af hende.
Hun havde lukket af.
Så gjorde jeg noget dumt. Nogle minutter senere sad
jeg i bussen på vej til Forus. Jeg sad helt bagerst, på bagsædet,
som om jeg ville gemme mig for de andre, som
om jeg var ude på en tur jeg ikke havde fået lov til.
Far åbnede døren. Han havde stadig sin arbejdsskjorte
på, og bukserne med pressefolder, jeg forstod at han lige
var kommet hjem. Han så forbavset ud.
“Jarle?”
“Ja, hej.”
“Ja, kom ind.”
Jeg gik ind i den lejlighed han købte efter skilsmissen.
Det var altid underligt at komme ud til ham, se alle de
gamle ting fra barndommen stå et andet sted end der
hvor mor og jeg boede. Sofaen, spisebordet, billederne
på væggene. Den lille kop jeg havde købt i England i1984,
en klodset og bleg kop, som skulle forestille et træ, hvor
håndtaget af alle tåbelige ting udgav sig for at være en
ugle. På koppen stod der: “I love Dad”. Den havde han
stående fremme. Han var stolt af den, “uglekoppen”, som
han kaldte den. I love Dad. Tingene stod rundt omkring
i lejligheden, han havde ikke skilt sig af med sporene efter
os; alt stod fremme, som om vi var døde, og han
sørgede over tabet, mens han byggede et mausoleum over
os. Som hvis mor og jeg var omkommet i en bilulykke
på motorvejen, og han var den sørgende ægtemand som
ikke var i stand til at slippe minderne og forsøgte at
komme tæt på os, hans døde, ved at lade gardinet hænge,
ved at spise middag af det gamle, blå og hvide service, så
han kunne være tæt på os, spise middag med sine døde,
som han fortalte alle der kom på besøg om. Ja, det her
var min kones yndlingsmaleri, hun døde for to år siden,
og hun elskede dette maleri af broen og udhuset, og ja,
se her, denne puf kan jeg aldrig skille mig af med, hver
gang jeg ser på den tænker jeg på min søn, ja, han omkom
sammen med min kone, og da han var lille, stillede
270 271