MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

tale på indåndingen, med klassisk jointstemme, anstrengte,
korte halslyde: “kanon fed shit”.
“Hvad fanden er der egentlig med ham der Yngve,”
sagde Helge da vi tændte joint nummer to.
“Hvad mener du,” sagde jeg på indåndingen, lige efter
at jeg havde taget et sug.
“Åh, han er så … er han bøsse, eller hvad?”
Det gav et sæt i mig.
“Nej, for fanden, hvor skulle jeg vide det fra?”
“Hvem er Yngve?” fik Rune frem.
“Kan vi ikke gå ind i garagen, det er så skide koldt.”
Jeg vendte mig. Helge stod foran sidedøren ind til garagen
og ruskede i dørhåndtaget mens han grinede dumt.
“Den er lukket,” sagde jeg og vendte mig mod Rune
igen.
Så hørte jeg noget glas klirre.
“Det er den ikke længere,” sagde Helge med et stort
smil mens han åbnede garagedøren.
“For fanden mand!” udbrød jeg. “Har du knust ruden!”
Helge nikkede stolt og gik ind i garagen.
“For satan mand,” sagde jeg og mærkede at jeg blev
nervøs, men jeg kunne ikke lade være med at le.
Vi gik ind i garagen. Der stod to biler derinde. En
sølvgrå Mercedes og en Opel.
“Merse,” sagde Helge. “Selvfølgelig.”
Han gik hen og ruskede i sidedøren, den var låst, han
gik rundt om bilen og tog i alle dørene, men det var
umuligt at komme ind.
Rune og jeg stod og så på ham, sendte jointen videre,
mens Helge gik hen til Opelen.
“Hvad fanden har du gang i, Hegga! Vi skal da ikke til
at stjæle biler nu?” sagde jeg og lo. “Vel?”
Helge tog fat i dørhåndtaget, og Opelen åbnede sig.
“Hold da kæft,” sagde jeg. “De gider fandeme ikke
engang låse bilen.”
“Kom nu!” sagde Helge og satte sig ind.
Rune og jeg satte os på bagsædet. Vi lænede ryggen
mod skindsæderne. Jeg tog et langt sug af jointen og begyndte
at le. Latteren bredte sig i bilen, mens jeg sendte
jointen frem til Helge.
“Fy for fanden,” sagde han og hostede hårdt og tørt,
“fy for fanden hvor er jeg tørstig.”
“Det er jeg også,” sagde Rune.
“Munden er fandeme som en ørken,” sagde jeg.
Jeg lukkede øjnene. Verden snurrede rundt i mig, jeg
havde glemt Yngve, jeg havde glemt Katrine, jeg vidste
kun at jeg sad her og røg pot i en fremmed bil, midt om
natten.
“Satans,” hørte jeg Helge sige.
Lidt efter lænede jeg mig frem mod ham. Rune sad
stadig med lukkede øjne ved siden af mig. Jeg så på Helge.
Hvad var det han lavede? Han sad på førersædet, mellem
læberne havde han den lille stump der var tilbage af
jointen, og han lænede sig over mod sædet ved siden af.
Hvad fanden var det han lavede?
Helge sad og ridsede i bilsædet med sine nøgler. Han
stak metallet ned gennem skindsædet.
“Nej, for helvede,” sagde jeg og lo, “nu får vi sgu ballade,
Hegga.”
“Nej da,” sagde han. “De fortjener det.”
“Hvad?” mumlede Rune fra bagsædet.
322 323