MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

Ekstranumre:
1. “Ice cold ice.”
(Cover af Hüsker Dü.)
2. “Så dræbte jeg en racist.”
(En militant tregrebssang på halvandet minut som
Helge havde lavet, den gik lynhurtigt, hele teksten var
sådan: “Så jeg dræbte en racist, det var lige så godt som
sidst”).
“Godt sæt, eller hvad siger I?”
Helge holdt det ark op han havde noteret sangene på.
“Jeg synes det er godt,” sagde Andreas og så spørgende
på mig.
Mathias Rust Band skulle debutere. Jeg så på spillelisten.
Det så utrolig godt ud, selv om jeg havde det lidt
dårligt med “Fissesatan Anarkikommando”, dårligt uden
at jeg ville vedkende mig det, for jeg vidste hvad det
bundede i: man er den man er, og jeg var, uanset om jeg
ville det eller ej, en klasserejsende fra småborgerskabet
der blev ret genert over at tage den slags ord i min mund
i al offentlighed. Men alligevel, jeg syntes det var nogle
ufattelig gode sange og et helvedes godt band, og jeg var
overbevist om at musik-Norge efter på lørdag ikke ville
se ud som før. Vi stiller os op i rækken, tænkte jeg, efter
de andre gode bands, og vi er snart oppe på siden af dem,
og hold kæft mand, tænkte jeg, det her er så godt, det er
så godt at det er svært at forstå, og jeg mærkede hvordan
det kriblede i maven, det knitrede i skallen og knagede
i tindingerne, for nu skulle vi ud, ud blandt folket
og vi skulle spille så øjnene hoppede ud af ansigterne på
dem, vi skulle spille så tænderne klaprede i munden på
dem, vi skulle spille så de fik hjertestop hele banden, der
skulle ikke være en nordmand der ikke havde hørt Mathias
Rust Band – nordmand? Hold da helt kæft, skåninger,
københavnere, østerbottninger, alle der kunne forstå
en smule norsk ville have MRB på hjernen, ja, det
var lige før man så folk fra Luleå, Norrköping, Helsinki,
Århus og Ølgod gå med MRB-badges og MRB-T-shirts
og MRB-trøjer, og vores musik, vores energi skulle ikke
bare få folk til at hoppe op og ned, synge med, den skulle
forandre verden, selvfølgelig skulle den det, vi var et led
i en fri, retfærdig og god revolution der skulle gøre kommunalarbejdere
til helte og børsmæglere til tabere, som
skulle smøre samfundet ind i anti-autoritær kommunisme,
som skulle få folk til at fatte at valgfrihed ikke er
et gode, men et onde, bare et andet ord for udbytning
og kapitalisme, og en dag ville folk forstå, når det gode
samfund var et faktum, når grænserne mellem folk var
revet ned, når der blomstrede hundrede millioner blomster
på kloden, at det samfund vi har, det skyldes ikke de
store organisationers arbejde, det skyldes ikke hårdt arbejde
ved forhandlingsbordene, det skyldes ikke fredsbevarende
styrker, det skyldes ikke NATO, nej, det skyldes
små mennesker, og sætter du dig ned engang i fremtiden,
lad os sige i 2080, i det gode samfund, i en bedre
tid, for at forske i godhedens historie, så vil du se at en af
de mange linjer bagud har sin oprindelse her, ja, gu fanden
har den så: her, i et øvelokale i et beskyttelsesrum på
Kvernevik nogle kilometer uden for Stavangers centrum,
hvor der sidder tre gutter på sytten år, og de spiller i
Mathias Rust Band, mens vinden og regnen rusker i verden
udenfor, og det er fandeme ikke drømme, det er
190 191