MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

hovedet og så Yngve forlade rummet. Jeg nåede lige at
se ham gå ud i gangen og lægge hånden på trappegelænderet.
“Hvad sker der her?” hørte jeg Ingar sige fra sofaen
ved siden af, og så husker jeg ikke mere. Jeg gik i gulvet
igen.
Halv seks vågnede jeg da noget iskoldt vand ramte
mit ansigt. Oven over mig så jeg utydeligt to hænder
der klappede i luften, og jeg kunne genkende en stemme
der sagde “Jarle. Vågn op! Er du der! Jalla! Vågn op!”
Det var Helge. Jeg sprang op. Så mig omkring.
Et soveværelse. Ved siden af mig lå der en pige. Jeg
kiggede forvirret på Helge der trak på skuldrene og så
bekymret ud.
Hvor var jeg? Hvad var der sket? Hvem var det der
lå der i sengen? Hvor var Katrine? Hvor var Yngve?
Hvad var det Yngve havde sagt til mig? Hvad havde jeg
sagt til ham? Jeg kiggede på damen der lå ved siden af
mig. Jeg havde aldrig set hende før, ikke så vidt jeg kunne
huske. Hun havde et stort, mørkebrunt hår, hun var
kraftig, men ikke tyk. Læbestiften smurt ud over munden.
Hun var nøgen. Jeg så ned ad mig selv. Jeg var nøgen,
men på fødderne havde jeg et par sorte sokker. Hvad
fanden? Jeg satte mig op i sengen og så på Helge. Hvad
fanden var det her for noget?
“Hvem …,” jeg stammede, “hvem er det?”
“Anette,” sagde Helge, “jeg tror hun hedder Anette.
Tror hun går i niende et sted.”
“I niende?”
Jeg hoppede ud af sengen, fandt mit tøj på gulvet, og
så mig forvirret omkring. Vi var på et pigeværelse med
rosa tapet, dukker og bamser, på væggen hang der en
plakat med en hest, det var tydeligt at rummet tilhørte
en betydelig yngre pige end denne såkaldte Anette der lå
ved siden af mig.
Jeg trak T-shirten over hovedet. Helge satte sig på en
stol og tændte en smøg mens han lavede en grimasse.
“Helge … hvad fanden er det her for noget? Niende?”
“Hvad det er?” sagde han og slog ud med armene.
Jeg lukkede lynlåsen i bukserne, spændte bæltet og så
hen på “Anette” igen. Havde vi … havde jeg været sammen
med hende?
“Ja, hvad fanden er det?” sagde Helge. “Efter at du
havde fornærmet Katrine og hånet ham der Yngve, så
kom jeg ind på værelset her ud på natten, og da lå du og
pumpede løs på hende der. Jaja, jeg ved ikke hvor meget
hun fik ud af det, jeg tror hun sov mens du tog hende.
Det var fandeme sådan det var,” sagde han og lo. “Var
det godt?”
Jeg stirrede på ham. Hvad var det han sagde? Fornærmet
Katrine? Hånet Yngve? Havde jeg været sammen
med hende her, hende fra niende klasse?
“Katrine! Hvor er Katrine!”
“Ikke her, det er helt sikkert,” sagde han.
“Yngve så, hvor er han?”
“Ikke her,” sagde han og rakte mig cigaretten.
Jeg tog imod, panikslagen, og mærkede hvordan det
hele begyndte at vende tilbage, alt det jeg havde gjort.
Natten kogte i skallen, fløj rundt i panik, oplevelserne
fór rundt i hovedet på mig og forsøgte at stikke af fra sig
selv, men det gik ikke; jeg så Helge ramponere Fam.
Torkildsens bil, jeg så Helge og mig trashe deres bade-
332 333