MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

fødder i kondiskoene, jeg så anklerne over kappen, men
jeg tænkte ikke at der var noget galt i det. At han ikke
havde sokker på.
“Hvorfor sagde du det ikke?” Katrine slog ud i luften
med den tennisketsjer jeg havde givet hende.
“Hvad?” sagde jeg igen og kiggede hen mod Yngve.
“At du besøgte ham i lørdags,” sagde Katrine.
“Nå, det!” sagde jeg og mærkede at jeg rødmede.
“Ja, det,” sagde Katrine og gav mig et kram. “Simon le
Bon!”
“Tja, Duran Duran,” sagde jeg.
“Hvorfor sagde du det ikke?”
“Jah …”
“Troede du Helge ville komme med dumme kommentarer?”
“Nej, for fanden da,” sagde jeg og gik i forsvarsposition,
“nej, jeg … og, hvorfor skulle jeg sige det? Det skete
bare, ikke? Jeg var på vej ud til min far, og …”
Katrine afbrød mig. “Og hvad så med dit skøjteløb?”
Jeg blev mere alvorlig, og igen benyttede jeg mig af
selvsikkerhed og overmod. “Jeg fik lyst til at gøre noget
på egen hånd, Katrine, forstår du det? Komme videre.
Jeg må tage nogle beslutninger, nogle skridt alene, ikke?
Og så – ja – så syntes jeg Yngve var cool. Okay?”
Katrine kunne godt lide den Jarle der stod foran hende
og proklamerede at han havde oprigtige hensigter, at han
var et godt menneske, moden og omstillingsparat. Hun
så beundrende på mig.
“Jeg synes det lyder modent,” sagde hun gammelklogt
og var stolt af mig. “Skal vi så se at komme i gang?”
Yngve så på os og smilede.
“Ja, for fanden, nu skal vi spille,” sagde jeg, og lagde
mærke til at jeg bandede igen. Hvorfor bander jeg hele
tiden? Yngve bander ikke.
Yngve slog os, selvfølgelig, den ene gang efter den anden.
Ingen af os havde det fjerneste begreb om spillet, og
vi lod begge Yngve lære os det han kunne. Baghånd, forhånd,
serv.
Jeg lod ham gøre det fordi jeg nød at underkaste mig
hans kunnen, hans krop der svingede ketsjeren, som kastede
bolden op i luften, som løb frem mod nettet, og
Katrine gjorde det fordi hun godt kunne lide at se at jeg
opførte mig anderledes end jeg plejede, mindre arrogant,
mere voksent.
Det var den nøgle nogen skulle have vist mig da jeg
var yngre og desperat efter at få mig en dame: Lad som
om du er erfaren. Lad som om du er ældre end dine
jævnaldrende. Lad som om du synes de andre drenge er
åndssvage. Damerne ligger klar før du ved af det, de elsker
suverænitet, og særlig den der distancerer dig fra de
andre drenge, for det tricker dem til at tro at de har
valgt den bedste blomst i kurven.
Vi var en mærkelig trekant, Katrine, Yngve og mig.
To af os forelsket i en anden, men ikke gensidigt i hinanden,
men det var det kun mig der vidste. Og Yngve?
Hvad vidste han dengang? Ikke så meget, tror jeg. Nej.
Jeg tror ikke Yngve så andet end to kejtede tennisspillere
der var kærester og som gerne ville være hans venner.
Og jeg? Hvad tænkte jeg på?
Hold kæft. Hvad tænkte du på, Jarle?
Efter kampen var jeg helt udkørt. Munden føltes som
108 109