MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

“Det skal nok gå, Jarle,” sagde mor endnu en gang,
“du skal ikke bekymre dig, Jarle. Har du fået noget mad?”
Jeg smilede, gav hende et kram og ville i seng. Jeg
børstede tænder. Jeg kunne høre dem tale sammen. Hvad
er det her? tænkte jeg. Hvad er nu det her?
Da jeg gik forbi trappen hørte jeg mors stemme.
“Det er ikke deres skyld, det er min skyld.”
“Sara!”
Det var Ragnhild. Hun hævede stemmen.
“De gør det så godt de kan.”
Mor var spag.
“Sara, det er ikke din skyld! Det må du forstå!”
Jeg sov dårligt den nat.
Da jeg stod op næste dag lugtede der af røg i hele huset.
Termokanden og et overfyldt askebæger stod stadig
på bordet inde i stuen. Det havde været en lang nat. På
køkkenbordet der lå en seddel:
“Kære Jarle. Jeg gik sent i seng. Der er mad i køleskabet.
Vi ses. Mor.” Nederst på papiret havde hun tegnet
en blomst.
Jeg smurte noget mad, mærkede hvordan følelsen af
vrede og tristhed sloges med hinanden. Jeg havde ingen
god grund til at være vred på mor, men jeg var det alligevel.
Kan hun ikke bare tage sig sammen? Skal Ragnhild
nu komme her og sætte griller i hovedet på hende?
Hvad er det de har talt om hele natten, som ikke vedkommer
mig? Jeg var helt irrationel. Jeg tænkte med
fars hjerne. Ragnhild havde altid repræsenteret en stor
fare for ham, for hun var den der kunne nedbryde
illusionerne.
Jeg spiste morgenmad alene, to skiver brød, en med
kaviar og en med hindbærsyltetøj. Jeg tændte ikke for
radioen, jeg opgav at læse på matematikprøven, det måtte
gå som det kunne: Dårligt. Jeg sad alene og tyggede mig
igennem brødet så stille jeg kunne, mens jeg lyttede efter
mors fodtrin på trapperne. Hun kommer nok. Det skal
nok gå. Hun kommer sikkert. Alt ordner sig.
Der skete ingenting. Jeg så på mine hænder, som om
jeg bad dem om hjælp: Hvad skal vi gøre nu?
Hænderne svarede ikke.
Før jeg gik ud af døren stod jeg og ventede nogle minutter
på at hun skulle komme.
“Mor?”
Der var helt stille på første sal.
“Mor?”
Hun svarede ikke.
For fanden, mor. Jeg har også brug for dig. Det er
ikke kun dig der har brug for hjælp.
Jeg cyklede af sted til skolen.
Ja ja, tænkte jeg, det går over igen, nu må du se at få
ordnet dit mellemværende med din bedste kammerat.
Matematikprøven varede de to første timer. Jeg havde
helt opgivet at forbedre de dårlige karakterer, så jeg gik
ind til timen med et forsæt om bare at komme igennem
det.
Da jeg kom ind i klasselokalet mærkede jeg med det
samme hvordan Helge opførte sig koldt og forretningsmæssigt.
Jeg prøvede at tale med ham mens læreren delte
prøven ud, tog endnu en gang forslaget op om at udgive
en single, men han cuttede alle mine ideer, vendte sig
om for at gøre sig klar til prøven.
Det gik elendigt. Jeg kunne ikke koncentrere mig, blev
266 267