MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co
MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co
MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Helge gik i parallelklassen på Gosen skole. Han havde<br />
langt hår før vi andre fik langt hår, han begyndte at ryge<br />
før vi andre, og han gav fanden i det hele før vi andre<br />
gav fanden i det hele. En suspekt fyr, mente de fleste jeg<br />
kendte, et tvivlsomt element, mente mor og far, der vidste<br />
hvem hans forældre var. Ombo-folkene. Venstreorienterede,<br />
sagde far og lod mig forstå at de der, Ombofolkene,<br />
dem skal du holde dig langt væk fra, socialister<br />
og den slags pak, de vil rive alt det ned vi andre har bygget<br />
op, utaknemlige folk, kværulanter.<br />
24. februar 1988 var vi på skoleudflugt. Vi skulle på<br />
vandretur til Jæren. Jeg var mildest talt negativt indstillet<br />
til den tur, og alle mine nærmeste, både derhjemme<br />
og på skolen, måtte lægge øre til min indstilling. Jeg var<br />
oppe at skændes med læreren og forsøgte at få det taget<br />
op i elevrådet, at skoleudflugter var dårlig udnyttelse af<br />
elevernes, for ikke at sige statens, resurser, at det burde<br />
være valgfrit, at det var en tilsnigelse fra de turelskende<br />
læreres side, en gratis fridag ingen havde krav på, at det<br />
ikke havde noget med kundskaber at gøre at vade rundt<br />
i lyng og mos på Jæren. Jeg fremlagde et forslag om at<br />
de der ville blive tilbage på skolen og læse, kunne gøre<br />
det – og hvad nu hvis man ikke havde nogen vandrestøvler?<br />
Skulle man så gå ud og købe det på grund af én<br />
eneste tur, som ville blive den sidste i ens liv?<br />
Skulle man?<br />
Protesterne var resultatløse. Det blev til vandretur.<br />
Tre klasser tog af sted. Jeg sørgede for at demonstrere<br />
ved at iføre mig det mest urbane tøj, ved at tage min<br />
walkman med som jeg insisterede på at lytte til på hele<br />
turen, ved ikke at tage madpakke med. Jeg var en rigtig<br />
Rasmus Modsat. De andre i klassen lo, samtidig med at<br />
de rystede på hovedet, og lærerne himlede med øjnene.<br />
Det bidrog til at gøre projektet vellykket, jo mere åndssvag<br />
de syntes Jarle var, jo bedre havde han det, noget<br />
der betød at den forhadte vandretur til Jæren blev en<br />
personlig optur for mig, og at jeg på min egen vrangvillige<br />
facon glædede mig til at tage af sted.<br />
Ude på Høgjæren satte jeg mig op imod den smukke<br />
natur og forvandlede hver en gudbenådet sky, hver en<br />
blændende smuk sten og hver en fløjtende hejre til et<br />
grotesk naturelement. Manøvren var ikke så vanskelig:<br />
man gør plus til minus. Er noget imponerende smukt,<br />
er det bare at vende dommen, så resultatet bliver frastødende<br />
i stedet. Jeg trådte hårdt i mosset, jeg trampede<br />
hen over lyngen og sinkede følget så godt jeg kunne. På<br />
min walkman havde jeg en kassette med The Jesus and<br />
Mary Ghain på a-siden og Siouxsie and the Banshees på<br />
b-siden, og jeg lod den depressive rock overmale Jæren<br />
med sine molakkorder og fuzza guitarer.<br />
Jeg bemærkede at der var en anden der også havde<br />
valgt at gå bagerst. Ligesom mig havde han ikke gjort<br />
noget ud af turantrækket, men gik i cowboybukser, uden<br />
hue, med kondisko, og ligesom mig fik han ustandselig<br />
kommentarer fra folk oppe foran, mens han endnu havde<br />
kontakt med dem. Den eneste forskel på os to var at han<br />
røg og jeg hørte walkman, og at jeg havde en bagde med<br />
NEJ til atomvåben, mens han havde en hvor der stod<br />
“And Fuck to You Too”.<br />
Der opstod en lidt latterlig situation derude på Høgæren<br />
da to bumsede femtenårige blev ved med at gå<br />
ved siden af hinanden, med cirka tre meters mellemrum<br />
146 147
Change language