MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

der begyndte bag ørerne, en mund som Steve Buscemi,
og store fiskeøjne. Bartenderen tog imod papiret og nikkede
til Jokeren sådan som overordnede nikker til undersåtterne
når de har gjort nøjagtig hvad de er blevet bedt
om, det var tydeligt at Jokeren havde fundet sin rolle
her i livet: håndlanger på Ferdinand Pub. Jeg kan se ham
for mig den dag de laver dokumentarfilmen om Ferdinand
Pub, så sidder han der og siger “nej, uden mig var
det aldrig gået. Hvem tror du henter wc-papir hvis der
er nogen der begynder at bløde? Hvem tror du ringer til
politiet når det hele bliver for meget?”
Bartenderen tog fat i Helges baghoved og pressede
hånden mod det, Helge skreg, og bartenderen sagde at
nu måtte han forholde sig i ro hvis han ikke ville på
skadestuen og sys, og det ville han vel ikke?
“Av for satan,” sagde Helge og så på mig for første
gang efter at jeg knaldede billardkuglen i hovedet på ham.
“Fandens også,” sagde jeg.
Jokeren lænede sig op ad billardbordet og lagde armene
over kors.
Han lavede trutmund med sine ekstremt store læber
og nikkede meget sigende. Bartenderen holdt fast om
Helges hoved, og Helge bed tænderne sammen. Jeg lænede
mig op ad vindueskarmen. Det alkoholiserede par
kom også hen, vi havde åbenbart fanget klientellets interesse.
Selv junkierne henne ved toiletterne vågnede op.
“Joker,” sagde bartenderen kvikt, “står du i baren et
par minutter mens jeg klarer drengen her?”
Jokeren sprang op og ilede til arbejdet.
“Du må fandeme da ikke snuppe damen fra din bedste
ven,” sagde den gråhårede alkoholiker.
“Nej, vorherre bevares,” sagde hans dame. “Det må
du da ikke.”
“Jeg har ikke … sådan er det ikke!” sagde Helge. “Hvorfor
blander I jer! Skrid, for helvede!”
“Nu skal du bare tage det roligt,” sagde bartenderen.
“Vi har måske lidt mere erfaring end jer,” sagde alkoholikeren
og tyllede et halvt glas øl ned, “vi ved måske
lidt mere om livet end jer, så det er ikke sikkert det er så
dumt at høre lidt på os, det er bare det jeg siger, at vi
måske engang har været der hvor I er nu, og så er det
måske ikke så dumt at lytte til et par gode råd, og jeg
siger bare – du må fandeme ikke snuppe damen fra din
bedste ven.”
“Nej, det må du ikke,” sagde hans dame.
“Hør her, I aner fandeme ikke en skid …,” begyndte
Helge og vred sig så bartenderen næsten ikke kunne holde
fast i papiret som han pressede mod baghovedet.
“Stå nu stille, for fanden!” sagde bartenderen.
“Nu skal jeg sige dig en ting,” sagde alkoholikeren, der
tog et par skridt hen mod Helge, han var helt holdt op
med at se på mig, “nu skal jeg sige dig en ting, jeg havde
engang en ven, og for ham blev det en vane, ja, yess, det
skal du bare vide, det blev en vane for ham at han bare
snuppede de damer hans venner kom sammen med, så
… ja, er du med?”
Alkoholikerens dame nikkede ihærdigt og tog en bekræftende
slurk af ølglasset før hun knipsede en færdigrullet
Winnertip ud af Marlboro-pakken.
“I er helt ude i skoven,” sagde Helge opgivende.
“Lad mig se,” sagde bartenderen og fjernede hånden.
Han studerede Helges baghoved, flyttede håret med fing-
396 397