MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

Recommendations

Info

Jeg nikkede. “Ja, det er den lille bjergtop der stikker op, som et horn, på Rennesøy, ikke sandt?” Han nikkede. “Ja, det var en sky som hang over Rennesøyhornet, og den mindede om en golden retriever i spring, og ved du godt at den aber efter?” ”Aber efter?” “Ja, ved du godt at skyen aber efter?” “Nej,” sagde jeg usikkert, “hvad mener du?” “Jo, den efterabede en golden retriever, den mindede ikke om den, det var bare mig der tog fejl, den abede efter. Den svævede over Rennesøyhornet og legede hund. Jeg så det, den bjæffede og logrede oppe på himlen, legede en hund den havde set nede på jorden, en hund der løb efter en spurv, jeg så det, den hoppede på forpoterne, skrabede på en træstamme, men ved du hvad, Jarle?” Jeg rystede på hovedet. “Den ved det,” sagde Yngve. “Hvad ved den?” spurgte jeg forvirret. “Ja.” “Hvad er det den ved?” “Den ved at det snart er forbi,” sagde Yngve. “Snart vil den savne den tid hvor den hang over Rennesøyhornet og var en hund. Når skyen opløser sig, ved du nok, så tænker en af regndråberne mens den daler ned over Jæren og rammer jorden, at nu, nu dør jeg, ja, nu dør jeg. Nu rammer jeg jorden og bliver en del af det der får gulerødderne og kartoflerne på markerne til at gro, ja. Men ved du hvad, Jarle?“ “Nej.” “Mens den tænker det, og mens den er trist, så husker den hvad den har været. At den har været en hund. At denne regndråbe, som ikke længere er en regndråbe, har været en lille del af halen på en logrende hund. Jeg hang over Rennesøyhornet, og jeg var en hund, tænker den.” “Ja,” sagde jeg. “Sådan er det,” sagde Yngve. “Ja.” Han pegede på plakaten af Cheopspyramiden. “Ved du godt hvorfor de byggede pyramider i Egypten?” “Ja,” sagde jeg. “De ville forsvare sig mod døden.” “Ja,” sagde jeg. “Men det kunne de ikke.” “Nej,” sagde jeg. “Af og til ligger jeg helt stille,” sagde Yngve. “Jeg ligger bare helt stille i sengen, på ryggen.” Jeg så på ham. Han var holdt op med at tale. Den pludselige ordflom var stilnet af, og han sagde ikke mere. Han bøjede sig frem mod bordet, greb glasset med saft og drak. Hele glasset. Så lænede han sig tilbage i sofaen. Han pustede ud. Munden lå roligt i ansigtet. Yngves mund. Ret fyldige læber, store, ikke kvindelige, med en forsigtigt fremskudt, svagt piget amorbue, og disse mundvige der trak en lille smule nedad. Han smilede. Han så ikke på mig, sad bare tilbagelænet i sofaen og smilede, med lukket mund, og de nedadgående, lidt triste mundvige forvandlede sig til et smil. Hans kinder fik en varmere farve, de blev mere røde, blussede op, som om de glædede sig over at han smilede. Yngve vendte sig mod mig. Hans øjne var glade og smukke, han så mere klar ud, det sløve var forsvundet. “Kommer du så igen i morgen?” spurgte han. 426 427
“Ja,” sagde jeg. Han smilede. Hvor var han smuk. “Skal vi spille tennis på onsdag?” Jeg nikkede. “Ja, det skal vi.” Så gjorde jeg det. Jeg lænede mig frem mod ham. Jeg kyssede Yngve. 428 429
Page 1 and 2:
MIG OG YNGVE
Page 3 and 4:
Mig og Yngve er oversat fra norsk e
Page 5 and 6:
8 9 1 MATHIAS RUST BAND livets væs
Page 7 and 8:
partisantørklæde hvis vi hører t
Page 9 and 10:
Jeg kan godt lide at folk gør noge
Page 11 and 12:
fra lykken. Nej, jeg nåede aldrig
Page 13 and 14:
på. Nogle af dem siger at byens ce
Page 15 and 16:
Jeg tænkte slet ikke på dem på d
Page 17 and 18:
at vi alle tre burde arbejde gratis
Page 19 and 20:
Herregud. Alle tre skulle med for a
Page 21 and 22:
Jeg vendte mig og sagde at jeg ikke
Page 23 and 24:
og plukker mælkebøtter. Det skete
Page 25 and 26:
der repræsenterede den borgerlighe
Page 27 and 28:
universitetet; der vil ikke længer
Page 29 and 30:
tænker forelskelsesdyret, når det
Page 31 and 32:
mit hår. Jeg trak mig væk, ville
Page 33 and 34:
ede regnen der trak ned i plænen m
Page 35 and 36:
“Er … det her Yngve bor?” “
Page 37 and 38:
“Aha.” Jeg nikkede. Jeg anede i
Page 39 and 40:
am Yngve, eller noget i den stil. S
Page 41 and 42:
nødvendigt? At trække ham ind i a
Page 43 and 44:
Hvor længe kunne vi sidde sådan?
Page 45 and 46:
at omstille mig, som denne aften: K
Page 47 and 48:
det er han jo altid, han skal være
Page 49 and 50:
“Der bliver aldrig noget band, og
Page 51 and 52:
Yngve så usikker ud. Katrine vendt
Page 53 and 54:
mere den elskede. Overalt. Også ud
Page 55 and 56:
fødder i kondiskoene, jeg så ankl
Page 57 and 58:
Han stod stadig foran mig. Nøgen.
Page 59 and 60:
Hvad var det her for en situation?
Page 61 and 62:
nu tordnede det, det lynede og brag
Page 63 and 64:
- på bare en uge; hvad fanden var
Page 65 and 66:
stadig lå med ansigtet ind mod væ
Page 67 and 68:
engang havde været forelsket i, ma
Page 69 and 70:
melighedsfuldt til mig mens han så
Page 71 and 72:
Jeg var rasende, men jeg sagde “j
Page 73 and 74:
temmelig korrekt gengivet, og det m
Page 75 and 76:
uden at se på hinanden; den ene k
Page 77 and 78:
Okay. Det kunne betyde så meget. T
Page 79 and 80:
“Ja, for fanden,” sagde jeg. Et
Page 81 and 82:
en sådan beskaffenhed at når man
Page 83 and 84:
“Javel,” sagde jeg, “det var
Page 85 and 86:
Efter den time så jeg hende, damen
Page 87 and 88:
hvor den anden er blevet af, og hvo
Page 89 and 90:
“Njaa …,” jeg trak lidt på d
Page 91 and 92:
10 FISSESATAN ANARKIKOMMANDO det h
Page 93 and 94:
og trommeslageren var en ung fyr, l
Page 95 and 96:
1. “Bankekød op ad muren.” (Pu
Page 97 and 98:
sådan det fungerer, ting hænger s
Page 99 and 100:
“Hvor er du fin,” sagde han og
Page 101 and 102:
Jeg kunne ikke tage imod. Jeg skubb
Page 103 and 104:
ærgerrig, skulle ikke have karakte
Page 105 and 106:
“Det her bliver fandeme godt,”
Page 107 and 108:
pot, ikke sandt? God pot, for fande
Page 109 and 110:
Vi ringede på den anden dørklokke
Page 111 and 112:
en kontaktperson.” Helge snakkede
Page 113 and 114:
havde en mor foran mig der havde f
Page 115 and 116:
mod, give hende styrke på en eller
Page 117 and 118:
fortabte, at de ville omkomme der,
Page 119 and 120:
“Efter min mening viser det der s
Page 121 and 122:
mindst nu før overenskomstforhandl
Page 123 and 124:
For fanden. Jarle, er det dig, det
Page 125 and 126:
Mor gik op ad trapperne. “Mor …
Page 127 and 128:
“Jo, men det er også rart.”
Page 129 and 130:
“Jeg så den her plade i butikken
Page 131 and 132:
“At det er slut.” “Slut?” H
Page 133 and 134:
I sofaen sad mor og Ragnhild. Mor h
Page 135 and 136:
“færdig” længe før alle de a
Page 137 and 138:
vi altid puffen sidelæns så han k
Page 139 and 140:
Som om det ikke var nok at fremlæg
Page 141 and 142:
14 LØRDAG 3. FEBRUAR 1990 en vansk
Page 143 and 144:
at bakke ud på stedet. Hold kæft
Page 145 and 146:
“Fandeme ødelagt.” “Hvad er
Page 147 and 148:
ligt. I hvert fald mens det er tåb
Page 149 and 150:
Lige efter at han havde sagt den s
Page 151 and 152:
“Jo, det gjorde det.” “Herreg
Page 153 and 154:
fer var endnu ikke nået til Norge.
Page 155 and 156:
“Jalla!” Jeg vendte mig om mod
Page 157 and 158:
Stavanger var fyldt til randen med
Page 159 and 160:
denne haugesunder, når det kom til
Page 161 and 162:
ger til hinanden og alle synger “
Page 163 and 164: “De fortjener det sgu!” råbte
Page 165 and 166: tequilaflasken til munden og lod de
Page 167 and 168: hovedet og så Yngve forlade rummet
Page 169 and 170: Vi holdt op med at løbe før vi ko
Page 171 and 172: trashet bil, et trashet badeværels
Page 173 and 174: angst var. Jeg havde selvfølgelig
Page 175 and 176: var enkelt, men det er det ikke. Og
Page 177 and 178: “Op i røven med det,” sagde ha
Page 179 and 180: der lige var sket, men hun var ude
Page 181 and 182: de det måske? Håbet er der, er de
Page 183 and 184: “Hvem var det?” “Katrine,”
Page 185 and 186: linke med øjnene, før de igen gni
Page 187 and 188: Hulkene stilnede af, kvinden der ha
Page 189 and 190: Bag mig kom mor ud fra konsulenten.
Page 191 and 192: han havde kørt over mor mens hun l
Page 193 and 194: men så gik døren op igen, og mor
Page 195 and 196: os lidt uglesete derinde, det var h
Page 197 and 198: “Ja,” sagde han og så trist p
Page 199 and 200: der begyndte bag ørerne, en mund s
Page 201 and 202: Helge sad oven på mig, han bevæge
Page 203 and 204: pode der havde nogle heftige uger i
Page 205 and 206: på ham. Ugerne i 1990, dengang jeg
Page 207 and 208: hvordan de aldrig kunne dø, for de
Page 209 and 210: i spejlet. Jeg så træt ud, syntes
Page 211 and 212: “Må du få besøg? Vi du have at
Page 213: Ingen kan si kæm ingen kan si kor
Page 217: 432
show all

MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?