MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

med nogle “fine detaljer” langs ørerne, som han kaldte
det.
“En helt ny dreng,” sagde han bagefter, “hvad siger du
så?”
Jeg så mig selv i spejlet.
Det var rigtigt. En helt ny dreng. Jeg så ældre ud,
syntes jeg. Så jeg ikke også sødere ud? Ikke blidere, men
stærkere og sødere? Gjorde jeg ikke?
Tom tog sig godt betalt, men jeg havde stadig råd til
Smiths-pladen hvis jeg selv lagde lidt til, så jeg gik på
Fåssen bagefter, med min nye frisure, som den nye Jarle,
og købte Smiths’ første plade fra 1984 og følte mig som
en helt anden person. Ham bag disken, der altid plejede
at hilse på mig, forsangeren i the Mighty Dogfood, kunne
ikke genkende mig. Det kunne jeg godt lide: Det er ikke
Jarle der går gennem gaderne længere. Jeg betalte for
Smiths-pladen, og på vej ud så jeg mig selv spejlet i vinduet.
Mor var ovenud begejstret for klipningen, det eneste
hun havde at udsætte var “de der tjavser ved ørerne”,
som hun sagde, “hvad skal det være godt for?”
Jeg sagde det var en detalje.
“Nå ja,” sagde hun.
Da jeg gik i seng, satte jeg Smiths på og hørte Morrissey
synge:
Hand in glove
the sun shines out of our behinds
no, it’s not like any other love
this one is different – because it’s us
Hand in glove
we can go wherever we please
and everything depends upon
how near you stand to me
And if the people stare
then the people stare
I really don’t know and I really don’t care
Jeg lå med lukkede øjne. Det var Yngve og mig Morrissey
sang om. Jeg så os for mig, hvordan vi ville gå gennem
gaderne, ham og mig, hånd i hånd, og vi ville ikke bekymre
os om noget som helst, for det var os, det var os,
og det kom ikke andre ved, og jeg glædede mig til at
skulle i skole næste morgen, til at komme ind i skolegården,
stille cyklen og få øje på Yngve, til at gå hen til ham
og vise ham min nye frisure, som han godt kunne lide,
som han ville kommentere, som han ville røre ved med
sine lange, tynde fingre.
Jeg sov. Morrissey sang, hand in glove, og jeg sov.
Næste dag, fredag, kom jeg i skole, nyklippet og meget
glad. Jeg stod i skolegården, prøvede at beskytte frisuren
mod vind og regn, og hvert frikvarter kiggede jeg
efter ham. Her er jeg, Yngve, kom, kom og se mig. Jeg
stod der med min nye frisure, som den nye Jarle, og
ville vise mig for ham.
Helge overfusede mig som jeg aldrig var blevet overfuset
før, han syntes min nye stil var en monstrøs katastrofe,
han anklagede mig for at være ude på en seriøst
livsfarlig galej nu, for “totalt at have mistet det dér”, for
at være blevet en anden – og tilmed en rigtig idiotisk én
122 123