MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

at vi alle tre burde arbejde gratis for NEJ til EF. Efterhånden
blev jeg roligere, fordi jeg stod med armen rundt
om Katrine og mærkede hendes varme, og på en eller
anden måde forstod jeg at tage det som et tegn fra ham;
Yngves varme kom ud gennem hende. Jeg kastede ikke
længere så mange blikke ud over skolegården, og jeg fik
heller ikke øje på ham.
“Har du fået ny trøje?” spurgte jeg Katrine lige efter
at Helge havde fremført nogle hårdtslående argumenter
mod EF’s udenrigspolitik.
“Nej, herregud,” sagde hun og smilede, “den har jeg
haft i flere år.”
Jeg smilede og sagde at hun var så fin i dag. “Det er
bare det,” sagde jeg.
Da vi skulle ind kyssede jeg Katrine. Længere end sædvanligt.
Hårdere end sædvanligt. Jeg trak hendes krop
ind til mig og pressede forsigtigt mit underliv ind mod
hendes. Bagefter trådte hun et skridt tilbage, og så på
mig med et forundret udtryk, lagde hovedet lidt på skrå,
stak hagen lidt frem, det gav et hurtigt ryk i ansigtet, og
øjenbrynene krøb en anelse ned mod øjnene mens hun
smilede svagt.
Jeg kastede et sidste blik ud over skolegården. Han
var der ikke. Så kyssede jeg Katrine en gang til.
Hvorfor kom han ikke ud i frikvarteret? Turde han
ikke? Syntes han det var ubehageligt med så mange nye
mennesker han skulle forholde sig til så han foretrak at
blive siddende inde i klasselokalet?
Da jeg ikke havde set ham i over en halv dag, begyndte
det at gøre ondt, jeg blev tør i munden og hjernen kjørte
på højtryk.
Jeg holdt mig tæt ind til Katrine i alle frikvartererne,
så meget at Helge reagerede på det. “Hold kæft hvor er
du omklamrende,” sagde han.
Er der maskiner inden i os? Er der tandhjul og knapper
inden i os, som slår ud på bestemte, forhåndsindstillede
måder når der sker noget? Nu var denne mekanisme
aktiveret: Jo mere besat jeg blev af Yngve, des
mere forelsket blev jeg i Katrine. Det jeg ikke kunne få
af Yngve, tog jeg fra hende. Denne erstatningsmanøvre
fungerede som en måde at skjule sig på. Jeg levede forelskelsen
ud sammen med Katrine, jeg lod den få næring,
lod den vokse som en snylteplante på hende.
Jeg lagde armene om Katrine og følte mig tættere på
Yngve, Katrine følte sig mere begæret end før, og gengældte
det, og vores forhold blev styrket. Til at begynde
med.
Men hvor blev han af?
Hvad mon han hedder, tænkte jeg og gav Katrine et
kys.
I det fjerde frikvarter spurgte jeg Helge og Katrine
hvilke drengenavne de godt kunne lide.
Begge så underligt på mig.
“Ja … hvad for nogle navne kan I godt lide?”
“For fanden mand, skal I nu have barn eller hvad sker
der? Det var sgu tidligt,” sagde Helge og tændte en smøg.
“Du skal måske også til at amme?”
“Nej!” sagde Katrine og lo.
“Hvilke drengenavne kan I godt lide?” fortsatte jeg.
“Helge,” sagde Helge.
“Hold op med det fis,” sagde jeg, “seriøst.”
“Ove,” sagde Katrine. “Og Gorm.”
32 33