MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

“At det er slut.”
“Slut?” Havde han talt med Katrine? Havde de gennemskuet
det hele? “Hvad er det der er slut? Hun er da
min dame, tror du jeg …”
Helge afbrød mig. “Åh, hold op med alt det gas, Jalla,
du træder vande. Bandet! Mathias Rust Band! Jeg ved
fandeme ikke hvad det er du går og planlægger, men du
er ikke til stede! Hvem er det der har lavet flyers? Hvem
er det der har lavet badges! Alene! Derhjemme! Hvad
fanden er det der sker! Hvad?”
Bandet. Hold da kæft, mand. Helge troede i fuldt alvor
at det her handlede om bandet. Okay. Bandet.
“Du har forandret dig,” fortsatte han og slog ud efter
mit hår, “det kan alle og enhver da se. Men det skider jeg
på, okay? Hvis du vil svigte dine venner, skide på din
mor, hvis du vil begynde at drikke te og høre Sting – og
Tre Små Kinesere – så er det helt fint med mig, men vær
da så meget mand at du fortæller mig det. Okay? Sig det
nu!”
“Jeg har ikke noget at sige, Helge, du er bare for langt
ude.”
“Sig det nu! Sig at du vil stoppe, sig at du vil gå solo,
eller at ham der Yngve-femien skal begynde at spille sammen
med dig i en akustisk pop-duo, sig at du vil stemme
på de konservative, sig at du ikke vil have noget med os
at gøre, men fandeme ikke …”
Jeg afbrød ham.
“Helge. Nu er du sgu for langt ude. Hvad fanden er
der galt, mand?”
Helge kogte af raseri. Han gik hen mod døren.
“Hvordan vidste du jeg var her? Er du blevet totalt
paranoid!” råbte jeg efter ham. “Helge! Hvad fanden går
der af dig! Vent!”
Han åbnede døren. Jeg trak trøjen over hovedet, tog
jakken på, greb tasken og regntøjet og stavrede efter ham
uden at snøre skoene. Uden for regnede og blæste det.
Helge stod under halvtaget og tændte en smøg.
“Hegga! Bandet betyder lige så meget for mig som for
dig. For fanden, Hegga! Det ved du da!”
“Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal tro.”
Jeg så på uret. “Ti i ti,” sagde jeg roligt og gik nærmere.
“Er du på cykel?”
“Glem det,” sagde han.
“Vi kan spurte ned til dig og øve i tre kvarter, dig og
mig, der er så meget vi skal finpudse,” sagde jeg.
“Du er falsk, Jarle,” sagde han og så på mig. “Er du
klar over det?”
“Jeg …”
“Hvor mange venner har du, Jarle?”
“Fandens også, Helge … jeg …”
“Og hvor mange venner har jeg?”
Han gik ud i regnen.
“Helge!” Helge gik op ad bakken, krydsede gadelygterne
i regnen, i sin sorte frakke.
“Helge! Vi kunne jo lave en single, kunne vi ikke?”
Det regnede på Helge, han gik fra mig.
“En af de små 45-skiver, hvad siger du? ‘Bankekød op
ad muren’ på a-siden, og ‘Skaf dig et liv’ på b-siden, hvad
siger du?”
Han vendte sig om.
“Du er fandeme så falsk, Jalla.”
260 261