MIG OG YNGVE 100 WS Bookwell.p65 - Batzer & Co

Jeg har skrevet en ny sang, den hedder ‘Hun er ligeglad
med mig’.”
Helge så skeptisk ud. “For fanden da, skal vi nu også
til at spille kærlighedssange? Problemer med Katrine?”
Andreas så på os. Jeg lagde arket ned. “Hvad er der?”
“Nej …øh …”
“Er du ved at bakke ud, eller hvad?” spurgte Helge.
“Nej, vi har fået et spillejob,” sagde Andreas, “ja, hvis
vi vil.”
Helge og jeg så på hinanden, jeg mærkede hjertet slå
dobbelttakt i brystet. Spillejob? Optræde? Mathias Rust
Band optræde?
“Tager du pis på os?” spurgte Helge højt. “Optræde?
Her, på Folken?!”
“Nej, i Hundvåg fritidsklub, hvis vi vil, altså.”
“Tager du pis på os? Hvis vi vil? Hold da kæft, vi må
øve os! Jeg vidste det ville komme, hvem er det der har
hørt om os? For fanden da, det er det jeg altid har sagt,
at vi skulle øve to gange om ugen!” Han tændte en smøg.
“For satan, hvor er det – ja, det sagde du jo, ja, på
Hundvåg, ja. Hvornår?”
“Det er på lørdag,” sagde Andreas.
“På lørdag! Nu på lørdag!?”
“Det er for tidligt,” sagde jeg bombastisk, “det går ikke.
Det er vi ikke klar til.”
“Hold da kæft,” sagde Helge, “hør nu hvad han har at
sige!”
“Det er for tidligt,” gentog jeg og mærkede hvordan
spændingerne mellem Helge og mig voksede.
“Hør nu hvad han har at sige!”
“Nej …,” sagde Andreas, “det er bare et opvarmnings-
job, og det er ikke betalt, selvfølgelig, og det er bare en
fritidsklub, så …”
“Der kan du se,” sagde Helge og så irriteret på mig,
“fritidsklub, opvarmning, ikke sandt, det er perfekt, selvfølgelig
gør vi det!”
“Ved ikke,” sagde jeg skeptisk, og mærkede det var
nervøsiteten der talte. Skulle jeg stå der og skrige vores
sange ud, når jeg ikke følte vi var klar endnu? Skulle
Mathias Rust Band ikke debutere med et brag, overraske
hele byen og blive det helt store?
“Hvordan har du fikset det?” spurgte Helge og så beundrende
på Andreas som aldrig før havde været genstand
for så stor opmærksomhed fra vores side, det her
var hans store øjeblik. Helge slog ham på skulderen, “for
fanden da, Anni, det er sgu godt gået, hvad? Hvem er
det der har hørt om os?”
“Ja, det er en der hedder Ståle der går i 3.g på Svithun,
han …”
Helge afbrød igen.
“Strømsvold?”
Andreas nikkede.
“Det går ikke,” sagde jeg. Helge kastede et skarpt blik
på mig.
“Strømsvolden?! For helvede da, byens bedste guitarist!
Jalla, det er en ære! Det er Strømsvolden der vil
have os som opvarmning! Har han da hørt om os?”
“Nej,” sagde Andreas.
“Nej nej,” sagde Helge lidt skuffet, “men alligevel.”
“Er det Hekkan-bandet?” spurgte jeg. Jeg vidste hvem
de var, folk fra Madla eller Ullandhaug, forsangeren var
en gavflab der gik i parallelklasse med os på Kongsgård,
182 183