Relationsbåret International Udvikling på ... - Brazbiz.dk
Relationsbåret International Udvikling på ... - Brazbiz.dk
Relationsbåret International Udvikling på ... - Brazbiz.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5. Hot or Not? Psykisk afstand i relationsperspektiv<br />
samarbejdspartnernes kulturer vil virke fremmende for et sådant samarbejde. Det begrundes<br />
således:<br />
For det første fordi de enkelte partnere derigennem bliver bedre i stand til at forstå<br />
de andres handlemåde og dermed bedre i stand til at imødegå kulturbetingede konflikter.<br />
Og for det andet fordi de som følge heraf tillige bliver bedre i stand til at tilrettelægge<br />
deres egen ”måde at være <strong>på</strong>”, således at de derigennem får mulighed<br />
for at forebygge kulturbetingede konflikter. (Gullestrup 1992)<br />
Dette synspunkt er således i tråd med størstedelen af den konventionelle litteratur, der<br />
arbejder med kulturens betydning i internationale virksomhedsrelationer, som er funderet<br />
i antagelsen om, at kulturforskelle skaber barrierer og hæmmer interaktionen imellem<br />
aktørerne i det tværkulturelle møde. Der er to væsentlige problemer med denne tilgang<br />
til kulturproblematikken: 1) Dels at der antages et kollektivt, individ-uafhængigt værdisæt,<br />
og dels 2) at kulturforskelle bruges som et problem- og forklaringsperspektiv <strong>på</strong>, når<br />
noget går galt – der er mindre fokus <strong>på</strong> kulturens rolle som facilitator og ressource for<br />
kulturmødet. Sidstnævnte skal ikke berøres yderligere her, men der kan henvises til Serles<br />
& Svane (2004).<br />
Hvad angår betydningen af kulturforskelle <strong>på</strong> hhv. kollektivt og individbaseret niveau,<br />
vil jeg illustrere problematikken med et eksempel fra den eksisterende kulturdebat i<br />
Danmark. Der eksisterer en holdning blandt nogle danskere om, at ”indvandrere, specielt<br />
fra arabiske kulturer, er så forskellige fra ”os”, at de vanskeligt kan integreres i det<br />
danske samfund”….hvilket dog ofte efterfølges med ”men det gælder ikke lige Muhammed,<br />
som jeg selv kender – han er faktisk ikke så anderledes end mig selv”. Pointen<br />
er, at når vi skal udtale os <strong>på</strong> et aggregeret niveau får den stereotype kategorisering ofte<br />
en anden betydning, end hvis vi udtaler os <strong>på</strong> et mindre aggregeret niveau, som i dette<br />
tilfælde <strong>på</strong> enkeltindividniveau. Selvom stereotyp kategorisering klart har sin berettigelse<br />
i visse sammenhænge, vil jeg her <strong>på</strong>pege, at det er mere meningsfyldt at vurdere interaktionen<br />
mellem aktører fra fjerntliggende markeder <strong>på</strong> ikke-aggregeret (individuelt) værdiniveau<br />
frem for <strong>på</strong> det aggregerede (kollektive) kulturniveau.<br />
Individ- og relationsbaseret tilgang til forståelse og forklaring af psykisk afstand<br />
Som en kritik til det beskrivende kulturbegreb og dets underliggende antagelser om kultur,<br />
er der inden for det seneste årti opstået et kulturbegreb, som kaldes det komplekse<br />
kulturbegreb (Jensen 2000). Indenfor denne retning er to væsentlige nye kulturteoretiske<br />
erkendelser for det første, at det ikke længere er indlysende, hvad der er nært og fjernt,<br />
og hvor kulturforskelle dermed opstår, samt for det andet at kulturer ikke kan antages at<br />
være homogene størrelser (Svane 2004). Det vil sige, at alle indenfor en bestemt nationalkultur<br />
ikke deler de samme værdier, de samme meninger eller den samme logik<br />
102 Dorthe Serles