Relationsbåret International Udvikling på ... - Brazbiz.dk

1. Virksomheders internationale udvikling mod nye horisonter
Sammenfattende kan man sige, at de nøgleord, der traditionelt har præget diskursen i
internationaliseringsdiskussionen, er usikkerhed, risiko, magt, kontrol, konkurrence, psykisk
afstand, processer, funktioner, systemer og strukturer. Det er med andre ord et noget negativt
ladet vokabolarium, der samtidig i vidt omfang har negligeret menneskets rolle.
Netværksteorien er en undtagelse, idet den ikke ser virksomhedens internationalisering
som et forhold mellem en virksomhed og et - på sin vis - anonymt marked, men understreger
forholdet mellem uafhængige virksomheder, der etablerer netværk (Johanson
and Mattsson 1988). En virksomhed bliver international ved at knytte forbindelser med
aktører i forskellige lande, og det er dens evne hertil, der skaber konkurrencedygtighed
(Andersson and Johanson 1997).
I forlængelse af dette aktørsperspektiv, har Sørensen påpeget en forholdsvis ny retning
indenfor forståelsen af virksomheders internationalisering, nemlig den at en virksomheds
internationaliseringsproces er en social konstruktion, hvilket vil sige, at internationaliseringen
ikke kan anskues objektivt, men eksisterer i kraft af virksomhedslederens
opfattelse og meningsdannelse (Sørensen 1997). Der argumenteres, at ”the internationalization
process exists within the manager” (Sørensen 1997:20). Den enkelte leder kan
tillægge hvert element i internationaliseringen en eller anden værdi, som gør at man med
retfærdighed kan sige, at internationaliseringens virkelighed opstår i kraft af lederens
subjektive mening om elementernes betydning. Det er en interessant tankegang, som
ikke er blevet nærmere udforsket i internationaliseringslitteraturen, men som giver anledning
til, at man forsøger at afdække hvilke former for interne orienteringer eller mentale
billeder blandt virksomhedsledere, der er henholdsvis hæmmende og fremmende
for virksomheders internationale udvikling.
Selvom der er sket store skred i internationaliseringen af virksomheder og ligeledes i
forskningen herom indenfor de seneste 3-4 årtier, er det stort set stadigvæk de samme
nøglebegreber, problemstillinger, forløb og mekanismer, der refereres til i internationaliseringsdiskussionen.
Hvis man vil inddrage mennesket, individet, og placere det mere centralt i internationaliseringsdiskussionen,
er der er behov for et nyt perspektiv og nye begreber – til at forstå
de problemstillinger, der har at gøre med en virksomheds internationale aktiviteter, frem
for blot at se på en international virksomheds systemer, funktioner og strukturer og ændringer
heri.
Et andet væsentligt aspekt i forhold til forskningen, er problemstillingens tidsretning.
Strandskov (1995) har sammenfattet internationaliseringsteoriens genstandsfelter i 5
centrale problemstillinger og emnekredse.. Disse er 1) Internationaliseringens motiver,
Dorthe Serles 17