Relationsbåret International Udvikling på ... - Brazbiz.dk

6. Hot or Not? Psykisk afstand I relationsperspektiv
(Jensen 2000). Hver enkelt individs værdisæt er påvirket af de forskellige sfærer, man
færdes i, såsom familien, arbejdspladsen, venskabskliken, sportsholdet etc., som grundet
globaliseringen samt samfundets og organisationers multikulturellitet, dels kan indeholde
elementer fra andre nationalkulturer, men også fra branchekulturer, professionskulturer
samt køns- og aldersrelaterede kulturer (Gullestrup 2003).
Da psykisk afstand bygger på kulturbegrebet, og nyere kulturteori argumenterer for en
nuancering af dette begreb, må det også være nødvendigt at revidere opfattelsen af
psykisk afstand. Denne individualisering af kulturbegrebet kan ses i sammenhæng med
den forretningsforståelse, der ligger til grund for netværksteorien, nemlig at internationalisering
drejer sig om mennesker (enkeltindivider), som interagerer med andre mennesker.
Derfor vil det være mere hensigtsmæssigt at forstå psykisk afstand i sammenhæng
med det komplekse kulturbegreb, frem for det beskrivende kulturbegreb, som antager
en værdifællesmængde, kaldet kultur, der adskiller én kulturs fælles værdier fra en andens.
Omdrejningspunktet bør derfor i stedet være de faktiske værdier, som opleves i en
given relation frem for en såkaldt værdifællesmængde.
Værdibegrebet i interorganisatoriske relationer
I den bredtfavnende litteratur om interorganisatoriske relationer er det grundlæggende
tema og motiv for indgåelse af sådanne relationer, at ” interorganizational relationships
help firms create value” (Barringer & Harrison 2000:367).
Simpson et al. (2001) opdeler de værdier, der skabes i interorganisatoriske relationer i to
kategorier, nemlig direkte og indirekte værdi. Den direkte værdi tilført af leverandøren er
udledt af de aktiviteter, som umiddelbart kan udtrykkes i økonomiske termer, og som
inkluderer objektive, direkte kvantificerbare udbytter. De indirekte værdi-komponenter
kommer fra mindre håndgribelige aspekter af relationen, som f.eks. relationel eller social
tilknytning til modparten. Det er med andre ord sociale værdier, som f.eks. kan udtrykkes
igennem, hvor tilfreds man er med forholdet. Uhåndgribelige attributter, så som
kommunikation, tillid og engagement i en interorganisatorisk relation, er velanerkendt
som vigtige faktorer, som kan forøge eller forringe værdien af et interorganisatorisk relation
(Simpson et al. 2001). Forfatterne understreger desuden vigtigheden af, at en værdievalueringsmodel
nødvendigvis må bygge på den oplevede værdi, eftersom det er ”the
perceived value that provides the foundation upon which the relationship exists” (Simpson et al.
2001). Envidere citeres Zeithaml, som hævder, at “What constitutes value—even in a single
product category—appears to be highly personal and idiosyncratic”, og Anderson & Narus, som
noterer, at “in some cases, the only way to obtain information or a value model is to rely on customer
perceptions.” (Gengivet ved Simpson et al. 2001)
Dorthe Serles 103