Relationsbåret International Udvikling på ... - Brazbiz.dk

8. Aktionsforskning….www.businessinbrazil.dk
perbe muligheder for ekspansion og succes, mens den i negativt aspekt genererer arrogante
og dumdristige handlinger uden hensyn til konsekvenserne.
Når Jupiter erfares som en transcendental energi, kan man støde på en befriende overflod
af muligheder, som leder til livserfaringer, som man tidligere opfattede som utilgængelige.
Jupiter menes at herske over muligheder og held, fordi, når den først er aktiveret,
vil dens sindsudvidende kvaliteter tillade os at opfatte, at den rigdom af muligheder,
som tidligere har gået ubemærket hen, faktisk ligger indenfor vores rækkevidde.
Apollon-tilgangen er, som vi har set, præget af en rationel, lineær, systematisk og eksplicit
tilgang, hvor gennemløb af faserne planlægning, handling, observering, refleksion og
ny-planlægnin osv., sker i sekventielle skridt. Dionysos-tilgangen er en mere diffus og
improvisatorisk vekselmening mellem meningsgiven og handling. Disse to opfattes som
alternativer, altså ”enten-eller”. Enten er man planlægnings- eller handlingsorienteret.
Jupiter-tilgangen kan ses som en fusion af Apollon- og Dionysos-tilgangene, som er en
slags ”både-og”-Apollon/Dionysos. I Jupiter-tilgangen er det ikke blot tilladt både at
være handlingsorienteret og planlægningsorienteret, det er faktisk meningen. Samtidig
skal man i sin transformationsproces både være opmærksom på sig selv og den anden.
Det drejer sig med andre ord om, at man bevæger sig i alle de fire erfaringsrum. Ikke
nødvendigvis simultant, men at man spænder over, eller om man så må sige, inkarnerer,
alle fire erfaringsrum i sin ”gøren og laden”.
Pointen er, at jo bedre man er til at involvere alle 4 erfaringsrum, jo bedre og mere konstruktiv
bliver transformationen i alle 4 rum. Hvis man er kørt fast i et eller andet problem,
som hører hjemme i eet erfaringsrum, kan det formentlig løses, hvis man udvider
sin opmærksomhed til de andre erfaringsrum. Hvis man f.eks. sidder i et arbejde, hvor
man hænger fast i nogle normer og procedurer (2. erfarum), som virker utilfredsstillende
for én selv, kan det måske hjælpe at stille ind på 1. erfaringsrum og checke, om man har
”sig selv med”. Et eksempel kunne være, at man forgæves forsøger at presse sin afhandling
ind i de procedurer, der er normen for det akademiske fællesskab, man er en del af,
og så finder ud af, at fra det øjeblik man formår at være tro mod sig selv, faktisk kan
finde ”den gyldne middelvej”, der gør, at man både kan overholde normerne og føle
tilfredsstillelse herved.
Et andet eksempel fra en SMV-leders udgangpunkt kan være, at han som ”business as
usual” hver måned bruger en masse unyttig tid, energi og ressourcer på at gøre nogle
ting (3.erfarum), blot fordi han plejer at gøre det. Men hvis han lige stoppede op og tænkte
over handlingerne (2. erfarum), ville han måske ændre adfærd til noget mere konstruktiv.
206 Dorthe Serles