Relationsbåret International Udvikling på ... - Brazbiz.dk

8. Aktionsforskning….www.businessinbrazil.dk
hvor forskeren initierer, deltager i, analyser og reflekterer over forandringsprocesserne
(Gill & Johnson, 1991; Argyris, Putnam & Smith, 1985). Deltagelse er således et centralt
element, hvor forskeren stiler efter at øve indflydelse på/ændre virkeligheden. Det er
med andre ord ikke et tilstrækkeligt formål med forskningen at forklare eller at forstå, det
er også centralt at forandre.
Et erhvervsøkonomisk aktionsforskningsprojekt har et to-sidet formål, nemlig at forbedre
en virksomheds specifikke situation samt at opnå viden om forandringsprocessen
(Harmsen 1996).
Fordelen ved en aktionsorienteret forskningsmetode er set udfra forskerens synspunkt,
at man skaber ny viden gennem en kombination af påvirkning og studie, dvs.. hvor deltagelse
og observation smelter sammen i en analytisk indsats. Denne fremgangsmåde har
mange fordele, da man således kan iagttage og følge processen, mens den sker.
Traditionelt rummer aktionsforskningsmetoden overordnet følgende faser (Susman
1983; Harmsen 1996) :
Indtræden: Rekvirenten eller forskeren præsenterer et problem, som der skabes gensidig
enighed omkring.
Aftale: Der laves en "kontrakt" omkring samarbejdet
Diagnose: Problemstilling belyses
Handling: Påvirkningen gøres eksplicit
Evaluering: Virksomhed og forskere vurderer processen
Afslutning: Forskeren trækker sig ud af virksomheden.
Processen er ikke statisk men dynamisk idet den hele tiden udvikles og ændres i takt
med den dialektiske interaktion mellem forsker og aktører. Den kan opfattes som en
hermeneutisk spiral, hvor dialogen er det centrale element. Således kan man forestille
sig, at også aktionsforskningmetoden kan udvikles med en ekstra dimension, hvor forskeren
ikke nødvendigvis trækker sig ud af virksomheden, men fortsætter i kontinuerlig
vidensudveksling/-udvikling.
Som Harmsen skitserer processen kan den imidlertid godt virke som en traditionel
sekventiel proces, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Rask (2004) derimod udtrykker i
stedet processen som en vekselvirkning mellem handlingsrum og refleksionsrum.
Handlingsrummet er der, hvor de faktiske aktiviteter foregår, og dermed det rum, som
aktørerne agerer i. Refleksionsrummet er det rum, hvori aktørerne opererer mentalt,
altså hvor der opbygges en forståelse af de fysiske handlinger. Disse to forskellige
aktionsforskningstilgange kan også, som John Heron (1996) udtrykker det, forstås som
184 Dorthe Serles