Relationsbåret International Udvikling på ... - Brazbiz.dk

6. SMV-Ledertyper afgøre virksomhedens internationaliseringstilgang
the attitudes and mental maps of the decision-maker” (Wiedersheim-Paul, Olson et al.
1978). Forskellen er, at det dengang ”blot” var et spørgsmål om at identificere virksomheder,
som ikke var internationalt aktive, mens man her nødvendigvis må have en mere
kompleks indikator for den udadvendte orientering.
Ressourcer
Hvis man gerne vil støtte virksomheder, hvis ledere ser ressourcer som en begrænsning,
er det netop tilføjelse af ressourcer, der kan være med til at give internationalisering et
løft. Det behøver ikke nødvendigvis at være økonomiske ressourcer. Det kunne også
være viden og ”ekstra medarbejdere”, der kan virke som støttefunktion i det daglige arbejde
med at vedligeholde en udenlands kontakt.
På den anden side er sådanne tiltag ikke afgørende for personer, der i forvejen er mulighedsorienteret
i forhold til ressourcer. De vil selvfølgelig også kunne bruge den form for
støtte, men vil have mere gavn af støtte, der kompenserer for deres svagheder. Man kan
f.eks. forestille sig, at tiltag målrettet Opportunister vil skulle bestå af en form for ”backup”,
som kan sikre aktivitetens eksistens, når opportunisten skifter fokus til nye muligheder,
der dukker op.
Engagement
Hvis man skal nå de virksomhedsledere, hvis engagement skal trækkes i gang, må man
nødvendigvis finde ud af, hvordan de 4 typer, Snylteren, Opportunisten, Medløberen og
Diplomaten kan engageres. Det vil være forskellige triggere afhængig af typen. På den
anden side er det ikke nødvendigt at finde på tiltag, der kan engagere eksempelvis Passioneren
og Imperialisten. Det kan de godt selv – og de er som regel foran eksportfremmeinstitutionerne.
Derfor skal eksportfremmeinstitutionerne identificere disse
”trækker-typer” for at bakke dem op i de tiltag, de selv har iværksat, eller måske for at
formidle kontakt til nogle af de virksomheder, som har behov for at blive trukket.
Forskningen
I forbindelse med udviklingen af en typologi som i denne analyse, er det et interessant
spørgsmål, om typologien ville være blevet anderledes, hvis man havde valgt et andet
land, et andet fjernmarked, f.eks. Kina, eller et nærmarked. Min påstand er, at man vil få
et lignende resultat, hvis man havde valgt et andet fjerntliggende land. Der vil formentlig
blive givet nogle markedsspecifikke begrundelser, hvis der var tale om et andet land som
f.eks. Kina, men i princippet vil man finde begrundelser, der kan placeres i forhold til de
samme dimensioner; internationalt udsyn, opfattelse af ressourcer og engagement. Havde
der været tale om et nærmarked, ville man formentligt ikke have opfanget så tydelige
152 Dorthe Serles