I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb

Nabanita Datta Gupta, Nina Smith og Mette Verner
De økonomiske effekter af familievenlig politik i de
nordiske lande
I denne artikel belyser vi den seneste
forskning indenfor effekterne
af familiepolitikken i de
nordiske lande. Vi spørger, hvilke
fordele og ulemper familiepolitikken
har haft for ligestillingen,
for samfundsøkonomien, for familierne
og ikke mindst børnene.
Eftersom de valgte ordninger indebærer
store offentlige udgifter,
er det relevant at undersøge
omfanget af effekterne af politikkerne
– både de tilsigtede og
de utilsigtede.
Under denne
overskriften ber
vi arbeids-
markedsforskere
fra de andre
nordiske landene
om å oppsum-
mere et forsk-
ningsfelt i sitt
eget land.
De nordiske lande har traditionelt været bannerførere, når det gælder familievenlig
politik, som skal gøre det lettere at kombinere familieliv og arbejdsliv. For nogle
år siden offentliggjorde OECD en stor analyse, som viste, at de nordiske lande lå
foran resten af OECD-landene på stort set samtlige områder på dette felt. OECD
rapporten roste de nordiske lande, fordi det her er lykkedes at undgå et dramatisk
fald i fødselstallet i modsætning til de sydeuropæiske lande, hvor kvinderne i stort
omfang fravælger børn til fordel for karrieren. Det giver demografiske ubalancer
og problemer med at forsørge de fremtidige generationer af ældre.
Lange barselsorlovsperioder med lønkompensation, ret til omsorgsdage og fri
ved børns sygdom, ret til at komme tilbage til den samme arbejdsgiver og offentligt
pasning af småbørn er nogle af de goder som mødre og (til en meget mindre
grad) fædre i de nordiske lande for længst har taget til sig. I modsætning hertil
står bl.a. lande som USA hvor der først for nylig er indført 12 ugers ulønnet orlov i
forbindelse med en fødsel (Family Leave and Medical Act som blev indført under
President Bill Clinton i 1994).
Søkelys på arbeidslivet 1/2008, årgang 25, 143-151. ISSN 0800-6199
© 2008 Institutt for samfunnsforskning
Søkelys på Norden