I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb

150
Søkelys på arbeidslivet
Der er heller ikke forskel mellem de to grupper adfærdsmæssige forhold som hyperaktivitet,
aggressivitet mv. (Datta Gupta, Simonsen, 2007).
En anden mulig effekt af de store samfundsmæssige investeringer i børnepasning
er effekten på den sociale mobilitet. En hypotese er, at offentlig og subsidieret
børnepasning, som også børn fra lavindkomstfamilier benytter, vil øge
den sociale mobilitet. Ganske vist tales der ofte i Danmark om, at det ikke er lykkedes
at bryde den negative sociale arv i Danmark. Men måske var det gået langt
værre uden den omfattende offentlige børnepasning i de nordiske lande. Esping-
Andersen (2004) argumenterer for, at mobiliteten blev øget i de nordiske lande (i
forhold til USA, Storbritannien og Tyskland) som følge det unikke pasningssystem.
Dette begrundes med, at der i særlig grad tages hensyn til børn fra vanskeligt stillede
familier, og at de gratis eller højt subsidierede priser på børnepasning sikrer,
at børnene uanset social baggrund får de mest lige muligheder for at udvikle sig.
En dyr løsning
Der er ingen tvivl om at den nordiske model er en dyr model. I gennemsnit bruger
disse lande næsten 2 % af BNP på offentlig pasning og orlovsordninger. Der
er dog en vis variation landende imellem. Danmark bruger 2,7 % af BNP på børnepasning
(og især meget på de mindste børn), men ”kun” 0,5 % på orlovsordninger.
De øvrige nordiske lande bruger mindre på børnepasning, men det samme
eller mere på orlovsordninger. Mange økonomer, herunder økonomen Sherwin
Rosen har intenst kritiseret den offentlige subsidiering af familiepolitik med at
pege på de ”dødsvægtstab”, dvs. tab i samfundsmæssig effektivitet, der opstår når
man på den ene side opkræver skatter fra befolkningen og derefter betaler forældrene
(kvinderne) for at gøre det samme arbejde, som de ville have gjort ulønnet
i hjemmet. Men som det fremgår ovenfor, er der også stærke modargumenter
mod disse effektivitetsargumenter fra de neoklassiske økonomer. Med tidens -
uden tvivl fremtidens - store fokus på rekruttering af talentmassen, hvor kvindernes
talenter også er kommet i høj kurs, kan der argumenteres for andre typer af
efficienstab. Det er inefficient at lade kvinderne gå hjemme i børnepasningsperioden,
hvor de måske mister den investerede uddannelseskapital og deres kvalifikationer
for resten af livet.
Værd at bevare?
Samlet set er spørgsmålet: Er den nordiske model værd at foretrække frem for andre
velfærdsmodeller? Det er selvfølgelig grundlæggende et politisk spørgsmål,
hvilken type samfund man ønsker sig.
Men vurderet ud fra de forskningsresultater, som vi har refereret ovenfor, findes
der mange positive effekter af de nordiske landes familievenlige ordninger.
Men der er også nogle negative effekter, som det er vigtigt at have opmærksomhed
på. Specielt giver den skæve fordeling af orlovstiden mellem fædre og mødre
anledning til at overveje om ordningerne er skruet hensigtsmæssigt sammen,
hvis man fra politisk side ønsker reel ligestilling og ønsker, at de kvindelige kom-