I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb

De økonomiske effekter af familievenlig politik i de nordiske lande 145
første gang blev indført betalt orlov, nemlig i Sverige i 1955. Sverige var også det
første land, der introducerede en børnepasningsorlov, hvor der blev reserveret tid
til, at faren gik på orlov. I 1995 blev den svenske orlov udvidet til 16 måneder, og
der blev indført en ”far-kvote”: 14 måneder kunne deles frit mellem moren og faren,
1 måned blev reserveret til faren og 1 måned reserveret til moren. I Norge har
der siden 1993 været reserveret 4 uger af de 52 ugers barselsorlov til faren. I Finland
siden 2005 har orloven været 54 ugers længde hvoraf 20 uger er reserveret
til moren, de næste 32 uger kan deles og fædrene har ret til de 2 sidste uger, betinget
på at de har taget mindst 2 ugers forældreorlov ud af de 32. Island har i de
seneste år indført den mest lige orlovsordning, 3 måneder reserveret til moren, 3
måneder til faren og 3 måneder som kan tages af enten moren eller faren. Danmark
et indtil videre det eneste nordiske land, hvor fædrene ikke har en reserveret
del af barselsorloven.
Selvom de fleste lande nu har en orlovsperiode som kan deles, betyder løn
kompensation under orlov meget for hvilke af forældrene der benytter orloven.
Kompensationsgraden er høj i de fleste nordiske lande, men så længe lønkompensationen
er under100 %, gavner det oftest familien økonomisk, hvis det er
moren, der tager orloven, da fædrene stadig tjener mere end mødrene i langt hovedparten
af familierne.
Effekter på arbejdsudbud og løn
Udbygningen af de nordiske velfærdsstater har historisk set været en væsentlig
faktor bag småbørnsmødrenes høje erhvervsdeltagelse. Mange forskningsresultater
peger på, at en formel ret til barselsorlov og muligheden for at komme
tilbage til samme arbejdsplads har været utrolig vigtig for at fastholde kvinder på
arbejdsmarkedet i den fødedygtige alder. I figur 1 er det illustreret, de hvorledes
kvinder med små børn i de nordiske lande ligger i toppen af fordelingen når det
gælder beskæftigelse.
Nyere studier viser dog, at når barselsorloven forlænges ud over en vis periode,
begynder den at have alvorlige negative konsekvenser for kvinders arbejdsmarkedstilknytning
på længere sigt. Kvinderne taber vigtige job relaterede
evner og kundskaber, mister sine netværk og kan ofte ikke følge med i kravene til
opkvalificering og kompetenceudvikling, der kræves på en stor del af nutidens
arbejdsmarked.
Udvidelserne af orlovsordningerne i de nordiske lande, som hovedsageligt
har betydet, at mødrene har tilbragt flere uger på barselsorlov, har skubbet på
denne proces. Der er dog forskel mellem de nordiske lande med hensyn til hvor
skævt barselsorloven fordeles på forældrene. Som det ses af tabel 1, har fædrenes
andel af barselsorloven i Sverige været støt stigende de sidste 15 år og er nu på
ca. 16%.