I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb

148
Søkelys på arbeidslivet
Konsekvenser for ligestilling
Vores hypotese er, at de familievenlige ordninger har en negativ bagside, som
især rammer de veluddannede kvinder, fordi ordningerne er så skævt fordelt
kønsmæssigt, og fordi det især er i de jobtyper veluddannede besidder, at karriereafbrydelser
har en negativ konsekvens. En dansk undersøgelse (Nielsen et al.
(2004)) viser således, at kvinder ansat i den private sektor mister ca. 6 % i løn hvert
år resten af livet for hvert barn hun får, hvis hun er et år på barsel hver gang.
Men hvis nu den enkelte kvinder fravælger at få børn, så slipper hun vel for at
betale en pris? Svaret er nej. Når barselsorlovsordninger er udbredt til at dække alle
kvinder (forældre) og når det for 95 % vedkommende er kvinderne som tager
barselsorloven, bliver orloven en potentiel byrde for alle kvinder i den fødedygtige
alder – uanset moderskab. Kvinderne bliver i gennemsnit en mindre attraktiv arbejdskraft
for arbejdsgiverne, og for den enkelte kvinde vil der ligge en begrundet
forventning om, at hun vil tage ca. to års orlov i løbet af den fødedygtige alder,
uanset om hun rent faktisk ender med at gøre det. Dette kaldes statistisk diskrimination,
og det vil eksistere så længe mødrene tager hovedparten af orloven. Samtidigt
i lande, hvor fædrene ikke har en andel af orloven formelt reserveret til dem,
kan det være et dårligt signal hvis den enkelte mand vælger at gå mod strømmen
og tage orlov. Disse mænd vil så ende med at være langt hårdere straffet, rent
lønmæssigt, end kvinderne. Kun hvis orlov til fædrene er ”obligatorisk” i form af
fædrekvote, eller hvis det er almindeligt, at fædre og mødre deles nogenlunde ligeligt,
vil fædrene undgå at sende et negativt karrieresignal.
En anden negativ konsekvens af den nordiske velfærdsmodel er den meget
kønsopdelte arbejdsdeling, som eksisterer i kraft af, at over halvdelen af kvinderne
er ansat i den offentlige sektor, hvor de mange ”traditionelle” kvindejobs, ofte
omsorgsjob, befinder sig. De nordiske lande har nogle af de mest kønsopdelte
arbejdsmarkeder i OECD. Og kønsopdelingen er blevet forstærket over årene, bl.a.
fordi der i den offentlige sektor er blevet praksis for flere familievenlige ordninger
aftalt ved overenskomsterne, ofte på bekostning af tilsvarende lønstigninger. Undersøgelser
viser, at danske kvinder ofte opgiver vellønnede jobs i den private
sektor til fordel for den offentlige sektor, når der er tid til at stifte familien (Nielsen
et al. (2004)). Denne mobilitet, som ikke ses hos de kommende fædre, bidrager til
at fastholde kvinder i relativt lavtlønnede jobs med færre karrieretrin og en fladere
lønstruktur.
Et andet aspekt ved velfærdsmodellen er, at den sammenpressede lønstruktur
gør det relativt dyrt for familierne at outsource en del af husarbejdet. Veluddannede
nordiske kvinder – og mænd – laver relativt meget husarbejde, sammenlignet
med f.eks. en amerikansk højtuddannet familie, hvor der ofte ansættes en
fuldtids ”nanny”, måske en illegal indvandrer, som tager sig af det praktiske i
hjemmet. Nordiske familier benytter de offentlige pasningstilbud, lige fra vuggestue
til fritidsordninger. Det betyder ofte en langt mindre fleksibilitet i forhold til
jobbet, fordi børnene skal hentes og bringes til daginstitutionen, som i øvrigt over
årene har fået stadig kortere åbningstider. Vores forskning viser, at selvom danske
kvinder og mænd efterhånden har nogenlunde lige meget husarbejde, så er det