I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb

De økonomiske effekter af familievenlig politik i de nordiske lande 149
arbejde, som kvinderne udfører typisk det mest ufleksible, som skal gøre på bestemte
tidspunkter af dagen. Og netop den slags husarbejde skader lønnen og
karrieren mest (Bonke, Datta Gupta, Smith, 2005).
Selvom det er uden for diskussion, at opbygningen af velfærdsstaten har haft
mange positive effekter på ligestillingen, er det vurderet ud fra vores og andre
forskningsresultater også oplagt, at der er klare ”boomerang” effekter, som fortrinsvis
rammer de veluddannede kvinder. Der har været talt meget om ”glaslofter”
i virksomhederne, som forhindrer kvinder i at nå til tops på grund af diskriminerende
mandlige chefer. Måske er det et større problem, at man utilsigtet har
bygget et samfundsmæssigt glasloft via velfærdsstaten over alle kvinder på grund
af en generøs, velmenende, paternalistisk velfærdstat, som lukker kvinderne inde
på arbejdsmarkedet, men hindrer dem at komme op i karrierestigen.
Børnenes velfærd
Mange studier har undersøgt effekten af småbørnsmødres arbejde udenfor
hjemmet på børnenes helbred og kognitive udvikling. Der er stort set enighed
om, at det er bedst for barnet, hvis moderen går hjemme den første tid for at opbygge
den livslange følelsesmæssige tilknytning og for at sikre en god start på
amningen. Men, efter den første tid, finder nogle af de nyeste studier, at der ikke
er betydelige positive effekter at spore på børnenes trivsel af, at deres mødre har
passet dem derhjemme. F eks. er det vist (Baker, Milligan, 2007), at en obligatorisk
forlængelse af barselsorloven fra 6 måneder til 1 år i Quebec provins i Canada
godt nok fik mødrene til at øge amningstiden, så andelen som ammede mindst
et halvt år gik fra 20 til 28 % efter reformen, men, at denne ekstra amning ikke gav
nogle synlige helbredsmæssige resultater målt på hverken vægt eller andre helbredsmål
for børnene. Samtidigt fik reformen ikke flere mødre til at påbegynde
amning.
En række ældre britiske og amerikanske studier finder, at moderens arbejde
udenfor hjemmet har skadet børn. Disse resultater er fundet i lande, hvor der ikke
er offentligt subsidieret børnepasning af høj kvalitet, og hvor kun de mest velstående
derfor har råd til (privat) at købe pasning af høj kvalitet. I disse studier er der
typisk ikke kontrolleret for hvilken slags pasning, børnene har været udsat for. Disse
studier kan derfor ikke identificere, hvorvidt der findes en kausal sammenhæng
mellem pasning udenfor hjemmet og børnenes resultater. Det kan man derimod i
et af de nyeste danske studier (Würtz, 2007), som eksplicit udnytter variationen i
børnepasning i forbindelse med orlovsreformen i 1984, som øgede barselsorlovslængden
fra 14 til 20 uger, dvs. at børnene fik 6 ugers mere pasning i hjemmet.
Når der sammenlignes børn født før og efter denne reform, er der ikke signifikante
forskelle mellem disse to grupper i hverken læsefærdigheder i folkeskolen,
andelen der kom på gymnasium eller på deres karakterer i gymnasiet. Et andet
nyt dansk studie finder tilsvarende, at børn passet udenfor hjemmet, da de var
små, har lige så gode ikke-kognitive kompetencer, som børn passet i hjemmet.