I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb

De økonomiske effekter af familievenlig politik i de nordiske lande 147
Figur 2. Udviklingen af kvinde/mand løn ratioen i de Nordiske lande.
Industriarbejdere i den private sektor
1,000
0,900
0,800
0,700
0,600
1960
1962
1964
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
Danmark Finland Norge Sverige Island
De store landvindinger med hensyn til ligeløn skete for over 30 år siden i
1960erne og 1970erne. Siden da er lønudjævningen stagneret, eller løngabet er
ligefrem vokset.
Kan dette skyldes de familievenlige ordninger? Et studie lavet af britiske forskere
i 2006 finder for 11 OECD lande en negativ sammenhæng mellem OECDs indeks
for familievenlige ordninger og løngabet i den øvre ende af lønfordelingen,
hvorimod der er en positiv sammenhæng i den lave del af lønfordelingen (Arulampalam,
Booth, 2007). Nøjagtigt det samme resultat findes i en mere detaljeret
analyse af henholdsvis Danmark og USA (Datta Gupta, Oaxaca, Smith, 2006). Op
gennem 1980erne og 1990erne, hvor der netop skete en kraftig udbygning af de
danske barselsordninger, sakkede de højtuddannede kvinder i Danmark bagud i
forhold deres mandlige højtuddannede kolleger, når man korrigerer for deres erhvervserfaring,
arbejdsløshed m.v. Løngabet defineret på denne måde blev faktisk
forøget med over 10 % for de højtuddannede danske kvinder og mænd. Det
modsatte skete i USA, hvor de veluddannede kvinder i samme periode hentede
kraftigt ind på mændene med hensyn til løn og karriereforløb.
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002