I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb
I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb
I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
144<br />
Søkelys på arbeidslivet<br />
M<strong>en</strong> de familiev<strong>en</strong>lige polit<strong>ikke</strong>r, der mest b<strong>en</strong>yttes af kvinderne, kan have utilsigtede<br />
virkninger for ligestilling<strong>en</strong>, for familierne og <strong>ikke</strong> mindst børn<strong>en</strong>e og for<br />
samfundsøkonomi<strong>en</strong>. Hvorfor er kvindernes løn- og karriereudvikling stort set gået<br />
i stå i de nordiske <strong>land</strong>e, m<strong>en</strong>s højtuddannede kvinder i USA indh<strong>en</strong>ter mænd<strong>en</strong>e<br />
med hastige skridt? Skader det børn at blive passet ud<strong>en</strong>for hjemmet i <strong>en</strong><br />
tidlig alder? Endelig, er d<strong>en</strong> dyre skattefinansierede familiepolitik, omkostningerne<br />
værd i <strong>en</strong> tid hvor off<strong>en</strong>tlige budgetter i forvej<strong>en</strong> er under pres på grund af <strong>en</strong> aldr<strong>en</strong>de<br />
population? Udgangspunktet for at forsøge at svare på disse spørgsmål er<br />
dansk og ud<strong>en</strong><strong>land</strong>sk - overvej<strong>en</strong>de økonomisk - forskning, som vi ig<strong>en</strong>nem år<strong>en</strong>e<br />
<strong>har</strong> arbejdet med.<br />
En nordisk model?<br />
Kvinderne i de nordiske <strong>land</strong>e var nogle af de første i verd<strong>en</strong> til via over<strong>en</strong>skomster<br />
og lovgivning at opnå d<strong>en</strong> formelle ret til ligeløn. Det skete i 1960erne og først<br />
i 1970erne. Indkomstbeskatning<strong>en</strong> blev ligeledes ændret, <strong>så</strong>ledes at ægtefæller<br />
<strong>ikke</strong> længere blev sambeskattet, m<strong>en</strong> separat beskattet. Det betød, at d<strong>en</strong> økonomiske<br />
gevinst i famili<strong>en</strong>, når kvind<strong>en</strong> fik job, blev øget betydeligt, fordi d<strong>en</strong> reelle<br />
”marginalskat” på kvind<strong>en</strong>s lønindkomst faldt ved at gå fra sambeskatning til<br />
beskatning af det <strong>en</strong>kelte individ. Samtidig blev kvinderne meget mere uafhængige<br />
af deres mænds indtægter i kraft af indivi<strong>du</strong>al-princippet vandt indpas<br />
for <strong>en</strong> række af de sociale ydelser.<br />
Kvinderne trådte da og<strong>så</strong> ud på arbejdsmarkedet i stort tal i løbet af 1960erne<br />
og de følg<strong>en</strong>de årtier. I kølvandet på d<strong>en</strong>ne vandring fulgte store udvidelser af<br />
d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige sektor, som nu i stig<strong>en</strong>de grad varetog de pleje- og omsorgsopgaver,<br />
som kvinderne tidligere havde udført – ulønnet – i hjemmet. D<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige<br />
sektors vækst betød <strong>en</strong> stærkt voks<strong>en</strong>de efterspørgsel efter kvindelig arbejdskraft.<br />
M<strong>en</strong> og<strong>så</strong> <strong>en</strong> stigning i skattetrykket. De nordiske <strong>land</strong>e ligger i top når det gælder<br />
skattetryk, m<strong>en</strong> tilhører dog samtidig nogle af verd<strong>en</strong>s rigeste <strong>land</strong>e.<br />
De nordiske <strong>land</strong>e er <strong>ikke</strong> <strong>en</strong>s, når det gælder måd<strong>en</strong>, som de familiev<strong>en</strong>lige<br />
ordninger er bygget op. I alle <strong>land</strong>e er barselsorlov<strong>en</strong> lang, samm<strong>en</strong>lignet med<br />
det øvrige OECD. Og det off<strong>en</strong>tlige står for <strong>en</strong> meget stor andel af børnepasning<strong>en</strong><br />
ud<strong>en</strong> for hjemmet, ligesom der er et – i forhold til <strong>andre</strong> <strong>land</strong>e – meget<br />
stort off<strong>en</strong>tligt subsidium til d<strong>en</strong>ne pasning. M<strong>en</strong> der findes betydelig forskel,<br />
når det gælder dækningsgrad<strong>en</strong> for børnepasning på tværs af <strong>land</strong><strong>en</strong>e. En stor<br />
del af de yngste børn i aldersgrupp<strong>en</strong> 0-2 år bliver passet ud<strong>en</strong>for hjemmet i<br />
Danmark, m<strong>en</strong>s andel<strong>en</strong> er meget lavere i de øvrige nordiske <strong>land</strong>e, hvor man i<br />
højere grad <strong>har</strong> satset på, at forældr<strong>en</strong>e (mest mødr<strong>en</strong>e) passede børn<strong>en</strong>e i deres<br />
første leveår. Efter udvidels<strong>en</strong> af barselsorlov<strong>en</strong> i Danmark til 1 år, er Danmark<br />
kommet mere på linje med de øvrige nordiske <strong>land</strong>e på dette punkt.<br />
Barselsorlov, Fædreorlov, Børnepasningsorlov<br />
Barselsorlov til mødr<strong>en</strong>e blev indført for over hundrede år sid<strong>en</strong>, i 1901, i Sverige.<br />
Sid<strong>en</strong> fulgte de <strong>andre</strong> nordiske <strong>land</strong>e. Dog tog det et halvt århundrede, før der
Change language