I andre land betyr ikke hudfarge noe, har du papirer, så får du en jobb

146
Søkelys på arbeidslivet
Figur 1. Beskæftigelsesrater for kvinder i familier med børn yngre end 6 år. 1999.
Prosent
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Denmark
Sweden
Norway
Belgium
Kilde: OECD (2001, tabel 4.1).
Austria
Tabel 1. Fædrenes andel af den totale orlovsperiode
USA
Finland
France
Denmark Finland Iceland Norway Sweden
1990 4,2 --- --- --- 7,7
1995 4,4 3,6 0,1 5,8 10,3
1996 6,5 --- --- --- 10,6
1997 5,7 --- --- --- 9,9
1998 5,4 --- --- --- 10,4
1999 5,6 --- --- --- 11,6
2000 5,5 4,1 3,3 7,2 13,7
2001 5,7 4,3 11,5 8,3 15,0
2002 5,5 4,8 19,6 8,6 16,6
2003 5,9 --- 31,3 13,2 ---
2004 4,7 5,4 --- 13,7 ---
Note: I årene 1995, 2000-02 indeholder tallene orlovsperioder relateret til fødsel og adoption, mens
adoption ikke er inkluderet i de øvrige år.
Kilde: NOSOSCO (2003) (1995, 2000-02). For øvrige år: Danmarks Statistik, ikke-publiserede statistikker,
Kela (Finland), Statistisk Sentralbyrå, SOU (2003) (Sverige), Sundström og Dufvander
(2002) (Sverige), Einarsdóttir og Pétursdóttir (2004) (Island).
I Island, hvor man først for nylig har indført fædrekvoter, er fars andel steget fra
stort set 0 til nu en tredjedel af den samlede orlovstid. I Danmark har småbørnsfædrenes
arbejdsudbud stort set været upåvirket de sidste par årtier. Her tager
den nybagte far i gennemsnit ca. 5 % af den samlede orlovstid og denne andel er
– modsat de øvrige nordiske lande - ikke steget de sidste 15 år!
Når det gælder aflønningen til kvinder og mænd, har de nordiske lande også
ligget i front med hensyn til ligeløn. Som det ses af figur 2 er løngabet dog ikke
mindsket de sidste par årtier.
UK
Germany
Greece
Poland
Lux
Italy
Australia
Ireland
Spain