Hverdagslivets kritik – Økosamfund i Danmark

Kapitel 5 Intern kritik – til møde i
økosamfundet
103
It’s not easy bein' green…
(Kermit the Frog)
I kapitel 4 analyserede jeg økosamfundenes vision, som den fremgår af deres
udadvendte tekster. I dette kapitel ser jeg på, hvordan en konkret udmøntning af
disse principper kan finde sted i praksis. I kapitlet analyserer jeg sekvenser af
debatter, der stammer fra mine observationer af møder i et økosamfund under
opbygning. Disse interne debatter er vigtige, fordi det er her, medlemmerne i
bogruppen definerer, hvad det vil sige at være et økosamfund, og det er her, de
træffer kollektive beslutninger i konsensus. Beslutninger, der indebærer stillingtagen
til privat kontra kollektivt, social og miljømæssig bæredygtighed osv.,
kalder på implicit såvel som eksplicit retfærdiggørelse, kritik og udfordring. I
min analyse af gruppens diskussioner vil jeg endnu engang trække på Boltanski
og Thévenots kritikmodel og analysere diskussioner, som illustrerer principielle
problemer med at forene bogruppens kritiske ambition med hverdagslivets logikker.
Man kan diskutere, om møderne egner sig til denne analyse, idet de jo ikke
er en offentlig arena på samme måde som f.eks. de mediedebatter, Boltanski og
Thévenot selv har analyseret. Omvendt er de heller ikke absolut private; de er
så at sige semi-offentlige. De er en offentlighed i den forstand, at det er et besluttende
forum for den lille gruppe, der hedder bogruppen. Møderne er relativt
uformelle, men afvikles dog med en vis grad af formalitet, hvilket kan ses af
brugen af dagsorden og referat, som er velkendte formater for møder af mange
formaliseringsgrader, men som ikke bruges i helt uformelle sammenhænge.
Jeg mener således godt, at man kan bruge modellen på denne type empiri.
Deres manglende formalitet til trods er møderne det forum, hvor de mennesker,
som gerne vil opbygge en bogruppe, skal blive enige om, hvad de mener med
centrale begreber som bæredygtighed og fællesskab. Imidlertid viser analysen,
at ikke alle udsagn på møderne kan rummes inden for retfærdiggørelsesregimerne,
og jeg vil derfor supplere med Thévenots overordnede skelnen mellem
tre forskellige engagementsformater. Thévenot skelner imellem det familiære